USA/tendens: Bankkæmper under lup i grønne markeder

Udgivet den 12-10-2018  |  kl. 14:51  |  

Tre store banker har leveret regnskabstal, før klokken ringer til handel på Wall Street fredag. JPMorgan, Wells Fargo og Citygroup har dermed sat gang i den amerikanske regnskabssæson.

Det ser samtidig ud til, at der generelt er stigninger på vej i det amerikanske marked, der ellers har haft et par vanskelige dage. Inden åbning ligger de store indeksfutures med plusser på 1,0-1,6 pct.

Torsdag endte det brede S&P 500-indeks med et minus på 2,1 pct. efter onsdagen drop på 3,3 pct. Det smallere Dow Jones-indeks fulgte samme rute torsdag og mistede ligeledes 2,1 pct.

Nasdaq-indekset, som faldt mest onsdag med 4,1 pct., tabte yderligere 1,3 pct. torsdag.

JPMorgan var først med sit regnskab, der viste et godt tredje kvartal, hvor både indtægter og indtjening endte bedre end ventet af analytikerne.

Banken havde et overskud på 2,34 dollar per aktie, hvor analytikerne havde sat næsen op efter 2,26 dollar per aktie ifølge Bloomberg News.

Aktien i JPMorgan stiger med 1,4 pct. i det amerikanske formarked.

Citigroup kom ud af tredje kvartal med et overskud per aktie på 1,73 dollar mod ventet 1,68 dollar blandt analytikerne. Analytikernes estimater lå i intervallet fra 1,61-1,77 dollar. De samlede indtægter endte derimod marginalt lavere end ventet.

Citigroup-aktien stiger med 2,2 pct. i det amerikanske formarked.

Wells Fargo-aktien stiger 1,7 pct. på formarkedet, selv om banken ramte uden for skiven med overskuddet per aktie. Det var på 1,13 dollar mod ventet 1,20 dollar blandt analytikerne ifølge Bloomberg.

De samlede indtægter endte til gengæld stort set som ventet.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,90%
 
10/12/18

 
2,25%
 
10/12/18

 
-0,01%
 
10/12/18

 
-3,41%
 
10/12/18

 
-4,26%
 
10/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder