USA/tendens: Ny Kina-told giver udsigt til rød start inden Powell-tale

Udgivet den 23-08-2019  |  kl. 14:35  |  

Det tegner til en negativ start for de amerikanske aktier fredag, inden at chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, i løbet af eftermiddagen dansk tid holder en stærkt imødeset tale på bankens årlige symposion i Jackson Hole, Wyoming.

Futures for de tre ledende indeks i USA, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, indikerede egentlig en grøn åbning, men det fik Kina vendt godt og grundigt rundt på, da landet varslede en ny runde told på amerikanske varer med en værdi af 75 mia. dollar.

Der vil blandt andet blive indført en ekstra told på 5 pct. på sojabønner fra 1. september.

Det fik futures til at vende rundt, og de indikerer nu et fald på 0,4-0,5 pct. fra børsåbningen, efter at S&P 500-indekset torsdag lukkede marginalt lavere, mens Nasdaq-indekset mistede 0,4 pct., og industriindekset Dow Jones steg 0,2 pct.

Investorerne spejder fredag mod talen fra Jerome Powell, der finder sted klokken 16.00 dansk tid. Her vil der blive lyttet efter tegn på, at centralbanken vil sænke renten yderligere ved mødet næste måned.

De fleste analytikere venter dog ifølge Reuters ikke stærke tegn på yderligere rentenedsættelser.

HP OG FOOTLOCKER STÅR TIL FALD

Blandt enkeltaktierne er der fredag fokus på Salesforce.com, der efter markedets lukning torsdag opjusterede forventningerne til årets resultat. I formarkedet stiger aktien 6,4 pct. til 157,70 dollar.

Selskabet, der udvikler software og systemer til salg- og økonomistyring, ser nu en omsætning i hele 2019 på 16,75-16,90 mia. dollar mod tidligere 16,45-16,65 mia. dollar.

Computerproducenten HP Inc falder i formarkedet 8,5 pct. til 17,33 dollar per aktie, efter at selskabet torsdag aften sagde farvel til topchef Dion Weisler og goddag til afløseren Enrique Lores.

Også skokæden Foot Locker ser ud til at komme i bekneb fredag, da selskabet i andet kvartal leverede svagere, end analytikerne havde forventet.

Det sammenlignelige salg - salget i butikker, der har været åbne i minimum et år - steg blot 0,8 pct. i kvartalet, hvor der ifølge Bloomberg News var ventet en fremgang på 3,3 pct.

I formarkedet falder Foot Locker-aktien 11,5 pct. til 37,11 dollar.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder