USA/tendens: Pilen peger ned efter fem dage med stigninger

Udgivet den 11-01-2019  |  kl. 14:41  |  

Der er lagt op til en rød start på handelsdagen fredag på Wall Street, efter at de amerikanske børser har oplevet stigninger de seneste fem handelsdage. Den gode stemning er kommet oven på positive toner fra Kina, hvor den asiatiske stormagt og USA har haft indledende forhandlinger om at løse den igangværende handelstvist.

De amerikanske aktiefutures peger fredag ned med 0,3-0,5 pct. inden børsåbning. Inden åbningen er der kommet tal for den amerikanske kerneinflation, som viste en stigning på årsbasis på 2,2 pct. Det var præcis, hvad analytikerne havde ventet ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

FOKUS PÅ DETAIL

På ugens sidste handelsdag kan der komme fokus på detailsektoren, som torsdag fik en del opmærksom efter flere opdateringer omkring julesalget. Her skuffede blandt andet stormagasinkæden Macys, som sænkede salgs- og indtjeningsforventningerne, hvilket fik aktien til at falde med 17,7 pct. Fredag stiger futures for aktien med 0,4 pct. til 26,21 dollar.

Også kaffekæden Starbucks kan komme i fokus. Storbanken Goldman Sachs har nemlig sænket sin anbefaling af aktien til "neutral" fra tidligere "køb". Står handlen med futures til troende, vil kæden falde 2,8 pct. til 62,38 dollar fra åbningen.

Derudover kan investorerne vende deres blik med Netflix, der er et af de fem såkaldte FAANG-selskaber. Ifølge Bloomberg News har investeringsfirmaet Raymond James kigget aktien efter i sømmene og fundet anledning til at løfte sin anbefaling til "strong buy" fra tidligere "outperform". Aktiefutures for techselskabet stiger 1,9 pct. til 330,81 dollar.

Forsyningsselskabet PG&E kan også - endnu engang - komme i vælten. Futures for aktien falder fredag 8,2 pct. til 16,30 dollar. Moody's har torsdag aften dansk tid nedjusteret sin rating for selskabet med fire nøk - til junk.

Torsdag lukkede det brede S&P 500-indeks 0,5 pct. højere, hvilket også gjorde sig gældende for det tunge Dow Jones-indeks. Det teknologitunge Nasdaq-indeks steg med 0,4 pct. Fra åbningen faldt de store indeks ellers efter skuffende kinesiske inflationsdata, men fremgang til industri, forsyning og dagligvarer og en vending for it-sektoren trak dem fra minus til plus.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
15:13:01

 
6,96%
 
15:13:01

 
1,97%
 
15:13:01

 
1,68%
 
26/06/19

 
-1,44%
 
15:13:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder