USA/tendens: Positiv start i vente for teknologiaktier - Netflix i fokus med regnskab

Udgivet den 18-07-2024  |  kl. 13:50  |  

Efter en hård onsdag for teknologiaktierne i USA er der torsdag bedring at spore for sektoren, når børserne i New York slår dørene op for investorerne senere i eftermiddag.

Et godt regnskab fra chipproducenten TSMC fra Taiwan bidrager til den mere optimistiske stemning omkring de amerikanske teknologiaktier torsdag, hvor futuren for det teknologitunge Nasdaq-indeks stiger 0,3 pct.

Onsdag faldt Nasdaq-indekset hele 2,8 pct. påvirket af regnskabet fra hollandske ASML samt frygt for mere handelskrig mellem USA og Kina.

Men regnskabet fra taiwanske TSMC har torsdag altså umiddelbart være med til at vende stemningen, skriver Bloomberg News.

Chipproducenten havde godt gang i salget i andet kvartal, der voksede 40 pct. i perioden, mens indtjeningen voksede 36 pct. Begge dele var over forventningerne i markedet.

TSMC-aktien stiger i formarkedet i USA med 1,1 pct. efter et fald onsdag på 8,0 pct.

Blandt de amerikanske teknologiaktier stiger chipproducenterne Nvidia og AMD i formarkedet med henholdsvis 2,4 og 1,6 pct. Nvidia faldt onsdag 6,6 pct. og AMD dykkede 10,2 pct.

Futuren for det brede amerikanske S&P 500-indeks ligger et par timer før åbningen 0,1 pct. højere, mens Dow Jones-futuren ligger 0,2 pct. lavere. Onsdag faldt S&P 500-indekset med 1,4 pct., mens Dow Jones faktisk endte i rekord efter et plus på 0,6 pct. til 41.198,08.

Onsdagens rekord til Dow Jones var drevet af Unitedhealth og Johnson & Johnson med stigninger på henholdsvis 4,5 og 3,7 pct.

Torsdag efter børslukketid rettes fokus på Netflix og streamingtjenestens regnskab for andet kvartal. I forvejen har Netflix varslet en lavere abonnementsvækst i andet kvartal end i de foregående tre måneder.

Før børsåbningen har investeringsgiganten Blackstone leveret tal for andet kvartal. Ejendomsaktiviteterne trækker ned i det samlede regnskab, efter at højere renter har ramt sektoren.

I formarkedet falder Blackstone med 0,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Rekorden holdt trods massiv nedtur til Ambu
17:29 Ambu taber knap 6 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
17:18 Pandora-aktien lukker ugen rekordhøjt efter 12 dages optur
17:08 Fredagens aktier: Ambu blev rundbarberet og lagde låg på C25
17:02 Fredagens obligationer: Lovende inflationstal fik opmærksomhed i stille marked
16:53 Baltic Dry-indekset falder 0,7 pct. fredag
16:49 Baltic Dry-indekset stiger 4,1 pct. torsdag
16:10 USA: Michigan-indekset steg lidt mindre end ventet i endelig opgørelse
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier går til vejrs - rygter løfter Intel
15:02 Parkens FCK får spansk og tyrkisk modstand i Conference League
14:45 Freetrailers vækststrategi giver pote i rekordregnskab - aktien suser i vejret
14:37 Den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål overrasker positivt
14:11 USA/tendens: Plusser på vej med fokus på Dell, Intel og kerneinflation
14:03 Ambu taber over 5 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
13:04 Europa/aktier: Vigtigt indeks sætter rekord trods heftig nedtur til Ambu
12:49 Mærsk-skib i kollision i Australien: To personer er kommet til skade
12:21 Føroya Banki opdaterer de finansielle målsætninger i ny 2026-strategi
12:09 Obligationer/middag: Afdæmpede inflationstal fra eurozonen holder trykket på renterne
12:05 Aktier/middag: Ambus kurslussing tager til i styrke efter vækstbekymringer
11:30 Forbrugerne i eurozonen genvinder købekraft efter laveste inflation i tre år påpeger chefanalytiker