USA/tendens: Udsigt til stigninger trods pres på Facebook og Tesla

Udgivet den 15-03-2019  |  kl. 12:36  |  

Der er fredag på ugens sidste handelsdag udsigt til en positiv åbning på det amerikanske aktiemarked.

Futures på de tre nøgleindeks - S&P 500, Nasdaq og Dow Jones - peger op med 0,5-0,6 pct. en times tid før åbningen.

Det brede S&P 500-indeks sluttede torsdag med et fald på 0,1 pct. til 2808,48 og satte punktum for fremgangen efter tre dage med plusser tidligere på ugen. Teknologitunge Nasdaq mistede 0,2 pct. til 7630,91, mens det smallere Dow Jones-indeks steg marginale 0,03 pct. til 25.709,94.

Direktøren med ansvar for Facebooks produkter, Chris Cox, meddelte torsdag sin afgang fra verdens største sociale medie.

Beslutningen kommer i kølvandet af Facebooks nye fokus på krypteret kommunikation via koncernens forskellige beskedtjenester, og her ser Cox tilsyneladende ikke sig selv som den rette person til at føre den strategi videre.

Også Chris Daniels, som i en kortere periode har haft ansvaret for Whatsapp, siden de oprindelige grundlæggere forlod koncernen, valgte torsdag at kvitte Facebook.

Facebook-aktien falder i formarkedet fredag med 1,7 pct. til 170,17 dollar.

Tesla præsenterede torsdag selskabets senest bil - model Y SUV. Aktien falder 2,5 pct. i formarkedet til 282,79 dollar.

UENS BELØNNING FOR SENE TORSDAGS TAL

Den amerikanske chipproducent Broadcom stiger med 4,8 pct. til 281,15 dollar i formarkedet fredag, da selskabet med sit regnskab for første kvartal har overgået forventningerne på indtjeningen. Trods et salg i perioden lidt til den svage side, så fastholder chipproducenten sin årsprognose.

Den amerikanske softwareudvikler Oracle klarede sig bedre end ventet gennem sit tredje kvartal, og løftede samtidig sine udbyttebetalinger. Trods det falder aktien i fredagens formarked 3,9 pct. til 51 dollar.

Det amerikanske softwareselskab Adobe opjusterede torsdag aften forventningerne i forbindelse med selskabets regnskab for første kvartal. Samtidig klarede koncernen sig bedre end ventet i regnskabsårets første tre måneder. Prognosen for andet kvartal ligger dog under det ventede, og aktien falder derfor med 2,9 pct. i formarkedet til 259,90 dollar.

Adobe venter et justeret overskud per aktie for helåret på omkring 7,80 dollar mod førhen omkring 7,75 dollar. Konsensus lød på forhånd på 7,78 dollar per aktie.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
16:58:01

 
6,01%
 
16:58:01

 
3,99%
 
17:30:02

 
2,59%
 
23:15:01

 
2,58%
 
17:30:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder