Valuta: Afventen forud for ECB-prognose og amerikanske jobtal

Udgivet den 02-09-2015  |  kl. 14:08  |  

Der er roligt på de internationale valutamarkeder onsdag eftermiddag, hvor en euro koster 1,1263 dollar mod 1,1249 tirsdag eftermiddag.

- I dag foregår der ikke så meget. Markederne ser fremad, siger John Hardy, chef for valutastrategi i Saxo Bank, til Ritzau Finans.

Markedet afventer blandt andet, hvad Den Europæiske centralbank, ECB, torsdag melder ud i forhold til prognosen for inflationen.

- Jeg ser det som sandsynligt, at de er bange for, at inflationen falder yderligere. Dermed vil de på et tidspunkt sætte deres prognose ned, og markedet vil reagere ved at opkøbe obligationer og andre værdipapirer, vurderer John Hardy.

- Generelt er det udsvingene i de globale markeder, der styrer, om vi skal se op eller ned. Er vi bange stiger euro og især den japanske yen, og samtidig falder mindre likvide og råvareprispåvirkelige valutaer, uddyber John Hardy.

Valutahandlerne skeler derfor til de amerikanske nøgletal for det private jobmarked, produktivitet og fabriksordrer, der kommer onsdag.

- Men det vigtigste er jobtallene fra USA på fredag. Skuffer det, kan markedet tolke det som et tegn på, at den amerikanske centralbank ikke vil hæve renten på sit møde den 17. september, hvilket den flere gange har antydet er planen, forklarer John Hardy.

Onsdag eftermiddag koster en dollar 120,12 yen mod 119,65 yen tirsdag eftermiddag.

Der går samtidig 135,28 yen på en euro mod 134,80 yen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Middag❯  Valuta❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder