Valuta: Dollar og bitcoin på himmelflugt efter foreløbige valgresultater

Udgivet den 06-11-2024  |  kl. 05:32  |  

Amerikanske dollar og bitcoin styrkes markant onsdag morgen, i takt med at resultaterne fra det amerikanske præsidentvalg indikerer, at det bliver Donald Trump, der overtager roret i Det Hvide Hus.

Usikkerheden lurer dog stadig, da resultaterne er foreløbige og flere af de vigtige svingstater har så tæt et opløb, at en forudsigelse af resultatet er umulig.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag morgen ved 4.30-tiden i 104,87 mod 103,67 tirsdag eftermiddag.

Dollar er dermed styrket 4,7 pct. efter at have ramt en bund på 100,15 på indeksniveau i slutningen af september.

Glemt er den forventede rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i morgen, torsdag, mens investorerne koncentrerer sig om "Trump-handler" i forlængelse af de tidlige resultater, der løbende siver ind i det ekstremt tætte amerikanske præsidentvalg.

Men stemmeoptællingen er stadig på et forholdsvis tidligt stadie nationalt, og det kan tage timer eller måske endda dage, før det endelige resultat foreligger.

De foreløbige resultater har hidtil været som forventet, og valget kommer forudsigeligt til blive kogt ind til resultaterne af de syv svingstater, Georgia, Arizona, Michigan, Nevada, North Carolina, Pennsylvania og Wisconsin.

I den vigtigste svingstat Georgia har Donald Trump føringen med mere end halvdelen af stemmesedlerne optalt. Men indtil resultaterne begynder at rulle ind fra de mere urbane forstæder, er det stadig alt for tæt til at forudsige udfaldet.

- Markedet ser ud til at reagere på Trumps stærke resultat indtil videre i Georgia, siger analytiker James Kniveton fra Convera til Reuters.

En potentiel Trump-sejr sender bitcoin på himmelflugt. Trump anses som som mere aktivt støttende for kryptovalutaen end Harris, og bitcoin var oppe at ringe på 75.000 dollar inden et mindre fald til 74,300 dollar satte ind.

Investorerne har også forskud på en Trump-sejr ved at sende kinesiske yuan og mexikanske peso markant ned.

Peso svækkes 3 pct., og offshore-yuan får et gok i nødden på 1,4 pct.

Mexico og Kina er blandt de lande, der står til at blive hårdest ramt af Trumps told og handelspolitik.

Dollar koster onsdag morgen ved 5-tiden 154,01 yen mod 152,05 yen tirsdag eftermiddag ved 17-tiden.

Euro ligger samtidig i 1,0763 dollar mod 1,0902 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,2906 dollar mod 1,3002 dollar tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa: Trumps toldtrusler punkterede især bilaktierne
17:13 Torsdagens aktier: Carlsberg i toppen af indeks kuet af Trumps toldtrusler
17:02 Torsdagens obligationer: Ingen grund til uro trods trusler og afvigende tal
16:41 Trumps toldtrusler medvirker til uro på Wall Street
15:55 Roblons salg af amerikansk datterselskab trækker ud: Ses nu afsluttet i juli
15:48 USA/åbning: Forstyrres kun lidt af toldtrusler - åbner i plus
14:51 Nvidia stiger i formarkedet: Regnskabet får mest positiv modtagelse hos børshusene
14:48 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med ellevte dag med plus
14:32 Nvidias regnskab får investorerne til at ånde lettet op
14:16 USA/tendens: Nvidia vender stemningen i retning af positiv åbning
14:11 Kinesiske Tencent melder sig ind i racet med ny platform baseret på kunstig intelligens
13:20 Europa: Rolls-Royce øverst i marked punkteret af Trumps toldtrusler
12:20 Obligationer/middag: Lille rentefald forvandlet til stigning
12:06 Jyske Bank får ros af Danske Bank efter regnskab: Gebyrmaskinen kører for fuld damp
11:59 Aktier/middag: Toldtrusler trykker og kun Carlsberg, Genmab og Coloplast klarer frisag
11:47 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
11:19 Prisen på at få fragtet en container til søs er faldet med en tredjedel over syv uger
11:09 Eurozonens økonomiske tillidsindikator går mere frem end ventet i februar
10:55 Kinesiske vindmølleproducenter fortsætter med at presse vestlige rivaler
10:17 Danske Bank til aktieinvestorer: Ignorer støjen og se mod Europa