Valuta: Dollar svækkes før eftermiddagens vigtige jobrapport

Udgivet den 02-06-2023  |  kl. 06:32  |  

Den amerikanske dollar ligger fredag morgen svækket forud for eftermiddagens vigtige jobrapport, hvor der er fokus på opgørelsen over timelønninger.

Desuden tynger de seneste dages kommentarer fra medlemmer af den amerikanske centralbank. Her har flere regionale Federal Reserve-chefer været ude at advokere for en mulig pause i renteløftene til næste møde.

Dollar-indekset, der vægter den amerikanske valuta over for seks store valutaer, ligger fredag morgen i 103,47 mod 103,78 torsdag eftermiddag.

Der er en afventende stemning på valutamarkedet inden eftermiddagens amerikanske jobrapport. Det er dog ikke jobskabelsen uden for landbruget - populært også kaldet kongetallet - der kommer til at løbe med det meste af opmærksomheden.

Det vurderer Ray Attrill, der er chef for valutastrategi hos National Australia Bank, over for Bloomberg News.

- Renterne og valutamarkedernes reaktion på aftenens (eftermiddag dansk tid, red.) jobdata kan afhænge mere af de gennemsnitlige timelønninger end jobskabelsen eller arbejdsløsheden, siger han.

Han vurderer, at en stigning på 0,2 pct. eller lavere i timelønningerne vil sende dollar yderligere ned og sænke forventningerne til centralbankens renteløft i juli.

I det store kryds mellem euro og dollar, ligger euro styrket i 1,0768 dollar mod 1,0739 torsdag eftermiddag.

Og dollar koster 138,82 yen mod 138,98 yen torsdag.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse
09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa