Valuta: Euro holder sig nær laveste niveau siden 1. maj

Udgivet den 17-06-2024  |  kl. 06:32  |  

Der er meget små bevægelser på valutamarkedet mandag morgen, hvor euro dog ligger marginalt styrket i forhold til niveauet ved dansk børslukketid fredag, men holder sig tæt på det svageste niveau i mere end en måned.

Euro koster mandag morgen 1,0704 dollar mod 1,0687 dollar fredag kl. 17 - og fredagens lavpunkt på 1,0668, som var den laveste kurs siden 1. maj.

Euro dykkede i sidste uge i øvrigt 0,9 pct., hvilket var det største ugefald siden april, skriver Reuters.

Det var blandt andet en reaktion på den politiske udvikling i Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macron overraskende udskrev nyvalg til det franske parlament i kølvandet af sin listes svage resultat ved valget til EU-Parlamentet.

Trods brutale udsalg på de franske finansmarkeder i slutningen af sidste uge, har Den Europæiske Centralbanks beslutningstagere ingen planer om at diskutere nødopkøb af franske obligationer, siger fem kilder til Reuters.

Weekenden har budt på udtalelser fra chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i Minneapolis, Neel Kashkari, som søndag ifølge Reuters sagde, at det var en "rimelig forudsigelse", at den amerikanske centralbank ville sænke renten en gang i år og vente til december med at gøre det.

Forudsigelsen om en enkelt rentenedsættelse flugter med den opdaterede prognose, som den amerikanske centralbank, Federal Reserve, offentliggjorde i sidste uge, baseret på vurderinger fra alle 19 amerikanske centralbankfolk.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank