Valuta: Frygt for kaotisk brexit presser pundet

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 13:52  |  

Der er torsdag pres på den britiske valuta, som er på vej mod sin niende dag i træk med svækkelse over for euro, hvilket ifølge Bloomberg News er den længste sammenhængende tilbagegang siden 2000.

Et pund koster torsdag eftermiddag 1,1436 euro, hvor prisen torsdag ved dansk børslukning lød på 1,1481 euro.

Det er fornyet fokus på briternes udtræden af EU, brexit, som torsdag er med til at svække den britiske valuta. Den britiske premierminister, Theresa May, vil torsdag ifølge Reuters blive mødt af pres fra sit eget parti til at sætte en dato på sin tilbagetræden.

May håber på at få sin brexit-aftale, der flere gange er blevet afvist af det britiske parlament, til afstemning, men chancen for at den bliver vedtaget, ser ifølge nyhedsbureauet ud til at være lille.

EU-skeptiske røster i hendes eget parti og det nordirske støtteparti, DUP, samt i oppositionspartiet Labour ventes at stemme nej til aftalen.

- Det vi ser nu, er, at markedet priser en højere sandsynlighed for en udtræden uden en aftale ind, vurderer Adam Cole, chefvalutastrateg hos RBC Capital Markets, over for Reuters.

Han ser en voksende risiko for, at aftalen ikke vil blive stemt igennem, og at Theresa May træder tilbage, inden parlamentet lukker ned for sommeren i slutningen af juli:

- Det ser mere og mere ud, som om at hun vil blive erstattet af en pro-brexit premierminister uden et valg, og det øger automatisk risikoen for en udtræden af EU uden en aftale, siger han til nyhedsbureauet.

Der skal torsdag eftermiddag 1,2813 dollar til et købe et britisk pund. Det er ifølge Bloomberg News det laveste niveau i tre måneder. Onsdag eftermiddag lød prisen på 1,2867 dollar.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
6,36%
 
14:45:01

 
4,32%
 
16/08/19

 
2,21%
 
14:45:01

 
0,27%
 
14:45:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder