Valuta: Handelskrig svækker euro trods tyske væksttal

Udgivet den 15-05-2019  |  kl. 14:51  |  

Manglende udsigt til en løsning på den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina presser onsdag euro, der ikke formår at finde styrke i dagens tyske makrodata, der ellers viste, at der atter er vækst i Europas største økonomi.

Ved 14.50-tiden onsdag koster euro 1,1185 dollar mod 1,1205 dollar onsdag morgen og 1,1215 dollar tirsdag eftermiddag.

- Meddelelserne om øgede tariffer har genereret en negativ stemning omkring den globale vækst, og det lægger et nedadgående pres på euro trods de tyske data, siger Nikolay Markov, som er seniorøkonom hos Pictet Asset Management til Bloomberg News.

Kina oplyste mandag, at landet vil lægge ekstra told på importerede amerikanske varer, efter at USA fredag hævede sine satser på varer fra Kina. Og begge parter har erklæret sig parat til yderligere forhøjelser og udvidelse af tarifferne.

I handelskrigens skygge styrkes yen, der traditionelt opfattes som sikker havn at søge til, når risici toner frem i horisonten.

Onsdag eftermiddag koster dollar 109,29 yen mod 109,65 yen onsdag morgen og 1109,55 yen tirsdag eftermiddag.

De tyske markrodata viste onsdag morgen, at økonomien voksede 0,4 pct. ifølge sæsonjusterede tal i forhold til det forudgående kvartal. Økonomerne havde netop ventet en stigning på 0,4 pct. ifølge tal indsamlet af Bloomberg News. Kvartalet før var udviklingen flad.

Onsdag middag udtalte den britiske brexitminister, Stephen Barclay, at risikoen for, at Storbritannien må forlade EU uden en handelsaftale, er undervurderet.

- Hvis ikke parlamentet stemmer brexitaftalen igennem, findes der stadig langt stærkere stemmer i Europa, ikke mindst i Frankrig, som vil gå videre til andre spørgsmål, siger Stephen Barclay ifølge Reuters.

Pund er siden svækket betydeligt til 1,2867 dollar fra 1,2910 dollar onsdag morgen og 1,2925 dollar tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
13:48:01

 
6,55%
 
13:48:01

 
2,53%
 
13:48:01

 
2,24%
 
13:48:01

 
0,42%
 
13:48:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder