Valuta: Herresving til pund efter rygte om forlængelse af brexit

Udgivet den 11-01-2019  |  kl. 12:54  |  

Først bragte en britisk avis et rygte til torvs, om at brexit, der er sat til 29. marts, blev udskudt - og siden afviste en regeringstalsmand det.

Det resulterede i et herresving for pundkursen. Første blev den styrket til 1,2851 dollar for et pund fra omkring 1,2770 umiddelbart inden, mens regeringstalsmandens udtalelser svækkede pund igen til omkring 1,2790 dollar for et pund.

I danske kroner blev pundet styrket fra omkring 8,24 kr. ved 10-tiden til over 8,31 kr. Det skete på baggrund af historien i Evening Standard om, at én af premierminister Theresa Mays ministre mener, at Storbritannien bliver nødt til at forlænge Artikel 50 tidsfristen, hvis Mays brexitaftale bliver stemt ned på tirsdag. Siden faldt den tilbage til omkring 8,29 kroner.

- Selv om der kun var tale om en kommentar fra en minister uden navns nævnelse og ikke en officiel erklæring fra regeringen, så reagerede markedet positivt på det, fordi det blev tolket som et tegn på, at heller ikke regeringen vil tillade, at briterne forlader EU ved udgangen af marts uden en aftale, skriver senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj i en kommentar.

Han vurderer, at det nok skyldes, at alle interne og eksterne rapporter viser, at det vil have stor effekt på britisk økonomi.

- Ser man afstemningerne i Underhuset de sidste par måneder og så sent som i onsdags, så er der da også et flertal i Underhuset imod et brexit uden en aftale, vurderer han.

Da en talsperson fra regeringen var ude at afvise, at det var regeringens politik at forlænge Artikel 50, faldt pundet tilbage igen.

- Det understreger meget godt, at pundet reagerer lidt positivt på gode nyheder og lidt negativt på dårlige nyheder, men at det har svært ved at bevæge sig uden for intervallet 8,20-8,60 kr. for et pund, påpeger senioranalytikeren.

Mikael Olai Milhøj tror dog, at pund skal styrkes, når der kommer mere afklaring, men han understreger, det er svært at forudsige præcis, når det sker.

De to mest negative scenarier er ifølge Danske Bank, hvis briterne enten crasher ud af EU uden en aftale, eller der kommer nyvalg.

Senioranalytikeren vurderer, det mest sandsynlige enten er, at Theresa Mays aftale (eller noget der minder om det) bliver stemt igennem på et senere tidspunkt, eller at politikerne udskriver en ny folkeafstemning, hvor målingerne tyder på, at briterne i så fald vil omgøre beslutningen.

- Problemet er jo desværre nok, at vi skal tættere på tidsfristen, før vi for alvor bliver klogere, slutter Mikael Olai Milhøj.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/07/19

 
3,78%
 
19/07/19

 
3,58%
 
19/07/19

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,07%
 
19/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder