Valuta: Let svækket dollar mens markedet søger nye indikationer

Udgivet den 07-09-2015  |  kl. 06:32  |  

Efter de umiddelbare udsving i kølvandet på den tvetydige amerikanske arbejdsmarkedsrapport fredag eftermiddag, er markedet stabiliseret med en let svækket dollar.

Fredagens rapport har sammen med weekendens G20 møde sendt den amerikanske valuta lidt i baggrunden, og investorerne overvejer nu, hvad vej vinden vil blæse den kommende tid.

Den amerikanske jobrapport viste en jobskabelse uden for landbruget på blot 173.000 personer i august mod økonomernes forventningerne på 217.000.

Men samtidig oprevideredes juli-jobskabelsen med 30.000.

Måske vigtigere var, at lønningerne steg 0,3 pct. på månedsbasis og 2,2 pct. på årsbasis. Det var 0,1 pct.point mere end ventet for begge perioders vedkommende.

Dermed blev analytikerne ikke meget klogere på, om Federal Reserve til øge renten i næste uge.

Til gengæld advarede Den International Valutafond, IMF, i weekenden den amerikanske centralbank mod at hæve renten på det kommende pengepolitiske møde.

IMF's topchef, Christine Lagarde, pointerede det nødvendige i en koordineret pengepolitik og pegede specielt på den fortsat lempelige pengepolitik i de udviklede økonomier.

Det var en slet skjult hentydning til de konsekvenser, som en amerikansk renteforhøjelse kan få for omverdenen, hvor især mange af de nye økonomier vil blive ramt af kapitalflugt i kølvandet af højere amerikansk renter.

Det er langt fra første gang, at IMF har advaret mod utidige renteforhøjelser i USA med henvisning til de globale konsekvenser.

Ved 6.30-tiden mandag morgen koster euro 1,1150 dollar mod 1,1005 dollar fredag eftermiddag.

Dollar koster 119,45 yen mod 119,30 yen fredag eftermiddag, og der går samtidig 133,20 yen på en euro mod 132,45 yen fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Valuta❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder