Valuta: Nøgletal styrker pund og svækker kinesiske yuan

Udgivet den 14-08-2019  |  kl. 13:53  |  

En overraskende stigning i de britiske forbrugerpriser bidrager onsdag middag til en styrkelse af det ellers så brexit-plagede britiske pund.

Priserne steg i juli 2,1 pct. i forhold til samme måned sidste år, mens økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet en stigning på 1,9 pct. I juni blev inflationen i Storbritannien beregnet til 2,0 pct.

Tilsvarende steg også kerneforbrugerpriserne en kende mere end ventet - nemlig med 1,9 pct. mod en ventet stigning på 1,8 pct.

Op til offentliggørelsen af nøgletallet kostede pund 1,2056 dollar, men siden blev pund styrket til 1,21 dollar, inden fremgangen blev modereret til niveauet 1,2073 dollar.

Mandag noteredes pund i 1,2015 dollar, som var det svageste niveau i tæt på tre år ifølge Reuters.

I Kina er valutaen offshore-yuan svækket mod dollar efter offentliggørelsen af skuffende kinesiske data for såvel industriproduktion som detailsalg onsdag morgen.

Effekten af handelskrigen blev igen stillet til skue onsdag, da de skuffende tal for detailsalg og industriproduktion blev fulgt op af en ringere udvikling i investeringsniveauet end forudset.

Et kortvarigt dyk under 7 offshore-yuan per dollar tirsdag eftermiddag i kølvandet af udsættelsen af amerikansk tillægstold på kinesiske varer er afløst af en svækkelse af den fritflydende kinesiske valuta til 7,0372 offshore-yuan per dollar onsdag middag.

Euro koster onsdag middag 1,1172 dollar mod 1,1195 dollar tirsdag eftermiddag, og dollar koster samtidig 106,07 yen mod 106,50 yen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder