Valuta: Politiske spændinger svækker den russiske rubel

Udgivet den 11-04-2018  |  kl. 14:25  |  

Amerikanske sanktioner mod Rusland og den amerikanske præsidents, Donald Trumps, udmeldinger om, at Rusland bør forberede sig på amerikanske missiler i Syrien, har ramt den russiske rubel onsdag eftermiddag.

Den russiske valuta har været hårdt ramt de seneste handelsdage, efter at USA fredag indførte sanktioner over for flere russiske oligarker, embedsmænd og selskaber med tætte forbindelser til præsident Vladimir Putin.

Onsdag fortsætter svækkelsen i kølvandet på et tweet fra præsident Trump, skriver Bloomberg News.

Der går onsdag eftermiddag 64,61 rubler på en dollar mod 62,80 rubler tirsdag eftermiddag. Fredag i sidste uge skulle der 58,01 rubel til at købe en dollar.

- Rusland siger, at det vil skyde ethvert og alle missiler ned, der er affyret mod Syrien. Vær parat, Rusland, fordi nu kommer de - nydelige, og nye og "smarte".

- Man bør ikke være partner med et gasdræbende udyr, der dræber sin egen befolkning og nyder det, skriver han.

Trump skriver også på Twitter, at USA's forhold til Rusland er værre end nogensinde - også værre end under den kolde krig. Udtalelserne kommer i forlængelse af et angreb i Douma ved Damaskus lørdag, og USA og dets allierede drøfter en kraftig reaktion på angrebet.

I en reaktion fra en talsmand for udenrigsministeriet Rusland lyder det blandt andet, at "smarte" missiler kunne være et forsøg på at ødelægge beviser på et påstået kemisk angreb på landjorden i Syrien.

- Amerikanske missiler burde være rettet mod terrorister og ikke legitime regeringer, siger talsmanden ifølge Reuters.

Tidligere onsdag udtrykte Ruslands ledelse i en erklæring håb om, at alle sider ville udvise tilbageholdenhed i Syrien. Herfra lyder det også, at beskyldninger om at syriske regeringsstyrker angreb med kemiske våben, ikke er baseret på kendsgerninger.

USA's præsident, Donald Trump, og den britiske premierminister, Theresa May, samt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, gjorde det tirsdag klart, at de vil have sat en stopper for brugen af kemiske våben i Syrien, skriver Ritzau.

I de store valutakryds er der onsdag eftermiddag mindre udsving da euro koster 1,2385 dollar mod 1,2350 dollar tirsdag eftermiddag, og dollar koster 106,80 yen mod 107,15 yen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
20:45:01

 
0,66%
 
16:50:01

 
0,00%
 
20:45:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder