Valuta: Pund kun svækket lidt efter nyt fra Bank of England

Udgivet den 07-02-2019  |  kl. 13:46  |  

Det britiske pund blev en smule svækket torsdag efter den britiske centralbank, Bank of England, sænkede sit skøn for væksten i Storbritannien grundet øget brexit-usikkerhed og usikkerhed om den globale vækst.

Et pund kostede før meldingen omkring 1,29 dollar, mens det kortvarigt blev svækket til 1,2860 dollar efter en halv times tid er den faldet til ro omkring 1,2880 dollar.

I dansk regning skal der 8,48 kr. til at købe et pund mod lige omkring 8,495 kr. før rentemeldingen.

At reaktionen ikke er større, forklarer senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj:

- Den britiske centralbank plejede at være vigtig for, hvor pundet handlede, men centralbanken er overskygget af brexit. Så længe vi ikke har afklaring på brexit, så er det svært at forestille sig, at pundet for alvor skal hverken svækkes eller styrkes fra det nuværende niveau

Usikkerheden omkring den globale økonomi og brexit taler for, at pengepolitikken i Storbritannien ikke skal strammes helt så meget, som Bank of England ventede på rentemødet i november 2018.

Bank of England venter dog fortsat, at renten vil stige i de kommende år.

Danske Bank venter ikke, at den næste rentestigning kommer før november og vurderer, at markedet ikke har priset nogen rentestigninger ind for de kommende par år, skriver Mikael Olai Milhøj.

Der er relativt roligt i hovedkrydsene omend euro svækkes efter skidt nyt fra Tyskland torsdag morgen. Torsdag formiddag sænkede EU skønnet for væksten i Eurozonen, hvilket også presser euro ned.

Euro koster torsdag eftermiddag 1,1336 dollar mod 1,1380 dollar onsdag eftermiddag, mens dollar på samme tid står i 109,78 yen mod 109,80 yen onsdag.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder