Valuta: Pund modstår snak om lavere rente - yuan op efter nøgletal

Udgivet den 14-01-2020  |  kl. 12:40  |  

Trods spekulationer om en forestående rentenedsættelse fra den britiske centralbank, Bank of England, holder pundet skindet på næsen.

Mandag viste tal for bruttonationalproduktet, at foreløbige data vist, at det britiske bruttonationalprodukt, BNP, et fald i november på 0,3 pct. sammenlignet med måneden før. Analytikerne havde ventet et uændret BNP.

De offentliggjorte tal viser, at Storbritanniens økonomi voksede i det svageste årlige tempo i mere end syv år i november.

- Der er en umiskendelig underliggende forværring af de økonomiske data, skriver Ross Walker, der er cheføkonom i Natwest Markets, i et notat ifølge Reuters.

Pund kostede tirsdag morgen 1,2956 dollar mod 1,2985 dollar mandag eftermiddag. Tirsdag middag går der er 1,2991 dollar per pund.

På den anden side af jordkloden - i Japan - er yen under pres, efter at USA mandag fortalte, at man vil droppe betegnelsen af Kina som valutamanipulator. Det amerikanske finansministeriums beslutning om ikke længere at anse Kina som værende valutamanipulator, sender yen til det svageste niveau i otte måneder, skriver Reuters.

Samtidig viser nøgletal tirsdag morgen, at den kinesiske eksport steg 7,6 pct. sammenlignet med samme måned året før. Økonomerne havde ventet en stigning på 2,9 pct. efter et fald måneden før på 1,3 pct.

-Spørgsmålet er, hvor længe optimisme kan vare. Hvis vi skulle få nye spændingerne mellem USA og Kina, og hvis vi skulle vende opmærksomheden på fase to i handelsaftalen, så er det meget sandsynligt, at yuan svækkes igen, siger Jane Foley, valutastrateg i Rabobank, til Reuters.

Offshore-yuan er tirsdag styrket til 6,8868 per dollar fra 6,8832 dollar mandag.

Japanske yen svækkes samtidig til 109,99 yen per dollar ved middagstid tirsdag 109,90 yen mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Relaterede nyheder