Valuta: Pund styrkes mod yen efter kæmpe forsikingshandel

Udgivet den 08-09-2015  |  kl. 13:16  |  

En kæmpehandel på det britiske forsikringsmarked presser tirsdag det britiske pund højere især over for den japanske yen.

Det er den japanske forsikringsgigant MS&AD Insurance Group, der har indgået aftale om at opkøbe den globale forsikringsmægler Amlin for 3,5 mia. britiske pund, og det er ifølge Bloomberg News anledning til, at pundet avancerer til sit stærkeste niveau over for yen i næsten to måneder.

Tirsdag middag handles det britiske pund for 184,96 yen mod en 182,23 yen tirsdag morgen.

Men også over for de øvrige valutaer er pundet styrket, selv om tegn på svækkelse af den økonomisk genopretning giver stigende usikkerhed i markedet over for sandsynligheden for en snarlig britisk renteforhøjelse. Den britiske detailomsætning faldt 1 pct. i august mod en ventet fremgang på 0,9 pct.

Over for euro er pundet styrket til 0,7259 pund per euro fra 0,7330 pund tirsdag morgen.

Det store valutakryds, hvor euro møder amerikanske dollar, præges derimod af stabilitet. Euro koster tirsdag middag 1,1159 dollar mod 1,1190 dollar tirsdag morgen og 1,1165 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Middag❯  Valuta❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder