Valuta: Stigende risikoaversion fastholder svag amerikansk dollar

Udgivet den 12-04-2018  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske investorer fastholder den amerikanske dollar på onsdagens svækkede niveau, efter at de har søgt ly i yen som den sikre havn på baggrund af øgede bekymringer over en eventuel vestlig militæraktion i Syrien.

Dermed er det geopolitiske spændingsfokus skiftet fra handelsstriden mellem USA og Kina til at dreje sig om en bredere militær konflikt i Mellemøsten.

Spændingerne, der har sendt risikoaversion gennem de finansielle markeder, er steget, efter at USA's præsident, Donald Trump, onsdag advarede Rusland om et forestående militært angreb i Syrien, der er under mistanke om giftgasangreb.

Præsident Trump erklærede, at missiler "kommer" og langede ud efter Moskva for at stå ved den syriske præsident, Bashar al-Assads, side.

- Yen står stærkt over for dollar på grund af geopolitiske problemer. Dollar er også svækket over for andre valutaer, men her er andre faktorer, som højere råvarepriser og ECBs pengepolitiske forventninger, mere påfaldende, siger valutastrateg Masafumi Yamamoto fra Mizuho Securities i Tokyo til Reuters.

Og et langvarigt pres på den amerikanske valuta kan komme på tale, vurderes det.

- Hvad angår de syriske spændinger, er linjerne tilsyneladende trukket op som ved den kolde krig med USA, Storbritannien og Frankrig på den ene side og Rusland på den anden. Det tyder på, at en svækkelse kan blive langvarig, vurderer Masafumi Yamamoto.

Opmærksomheden på Syrien har overskygget effekten af en lidt mere aggressiv amerikansk centralbank, når det gælder de planlagte renteforhøjelser.

Federal Reserves referat af det seneste rentemøde, der blev offentliggjort onsdag aften, viser, at samtlige mødedeltagere mente, at den amerikanske økonomi vil stramme yderligere til, og at inflationen vil stige i de kommende måneder.

Samtidig blev det pointeret, at det kan fremskynde tempoet i de planlagte renteforhøjelser.

Euro koster torsdag morgen 1,2370 dollar mod 1,2385 dollar onsdag eftermiddag, og dollar koster torsdag morgen 106,90 yen mod 106,70 yen onsdag.

Dermed går der 130,70 yen på en euro torsdag morgen mod 130,50 yen onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
20:45:01

 
0,66%
 
16:50:01

 
0,00%
 
20:45:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder