Valuta: Tyrkisk lira i bundrekord efter Erdogan udtalelser

Udgivet den 15-05-2018  |  kl. 13:24  |  

Den tyrkiske valuta, lira, har sat bundrekord, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har sagt, at han vil stramme grebet på økonomien og tage mere ansvar over den tyrkiske pengepolitik, hvis han bliver genvalgt som præsident ved valget i juni.

Det skriver Bloomberg News.

Præsidenten fortalte i et interview med Bloomberg TV, at den tyrkiske centralbank vil blive nødt til, at tage hensyn til Recep Tayyip Erdogans ønsker om lavere rentesatser.

- Når borgerne møder udfordringer, der skyldes pengepolitikken, hvem holder de så ansvarlig?

- De holder præsidenten ansvarlig. Og når de gør det, er vi nødt til at give billedet af en præsident, der har indflydelse på pengepolitikken. Det kan for nogle virke ubehageligt, men vi bliver nødt til det, da det er dem, der reagerer landet, der er ansvarlig for dets borgere, siger Recep Tayyip Erdogan til Bloomberg Tv.

Tirsdag eftermiddag går der 4,4195 lira på en dollar mod 4,3670 lira mandag ved 17-tiden.

Nøglerenten i Tyrkiet ligger på 13,5 pct. samtidig med at inflationen ligger på 10,9 pct.

- Præsident Erdogan har et meget uortodoks syn på pengepolitikken. Han mener, at hvis obligationsrenterne falder, vil inflationen følge med ned. Kombinationen med Erdogans udtalelser omkring mere indflydelse på pengepolitikken, har pustet til bekymringerne om, at centralbanken ikke kan lave en rentestigning, der kan støtte lira, siger Rabobanks Piotr Matys i et notat ifølge Reuters.

I hovedkrydsene koster en euro 1,1916 dollar, mens der skulle 1,1927 dollar til at købe en euro mandag ved lukketid. En dollar koster 109,89 yen mod 109,66 yen mandag aften.

/ritzau/FINANS

Jacob Zacher Poulsen

Tags:  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
10:59:02

 
0,00%
 
10:59:02

 
0,04%
 
10:59:02

 
0,00%
 
10:59:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder