Valuta: Vigende amerikanske renter giver let dollarsvækkelse

Udgivet den 14-05-2018  |  kl. 06:32  |  

Den amerikanske dollar er let svækket mandag morgen i forhold til før weekenden. Dermed fortsætter den udvikling, der satte ind onsdag før Kristi himmelfart, efter at den amerikanske valuta toppede i det højeste niveau i fire og en halv måned målt på en kurv af seks store valutaer.

Dollarstyrkelsen har mistet momentum, på bagsiden af vigende amerikanske renter der er opstået, i takt med at investorernes forventninger om at Federal Reserve vil lancere en række hurtige renteforhøjelser er fordampet.

Den øgede rentedifference mellem USA og de øvrige store valutaer er stoppet og vendt til en mindre reduktion, efter at bløde amerikanske forbrugerprisdata for april lagde en dæmper på udsigten til aggressive renteforhøjelser.

Den fælleseuropæiske euro har samtidig genvundet lidt af de sidste ugers tab, men den fælles valuta kan stå over for politisk modvind, hvilket begrænser styrkelsen.

- Euroen vil sandsynligvis få støtte fra den midlertidige afmatning i dollar. Men usikkerhed om italiensk politik, og dermed svage italienske obligationer, vil lægge pres på euro, vurderer valutachef Masafumi Yamamoto fra Mizuho Securities i Tokyo over for Reuters.

Den italienske femstjerne-bevægelse og det højreorienterede Liga har tilbragt weekenden i forhandlinger om at skabe et fælles politisk program.

Parterne var politiske modstandere så sent som for to måneder siden, men ser nu ud til at være et sandsynligt bud på Italiens næste regering.

Italienske statsobligationsrenter steg kraftigt i sidste uge på grund af usikkerheden om landets politiske fremtid.

Euro koster mandag morgen 1,1960 dollar mod 1,1940 dollar fredag eftermiddag og 1,1855 dollar onsdag inden Kristi himmelfartsdag.

Dollar koster 109,30 yen mandag morgen mod 109,10 yen fredag eftermiddag og 109,70 yen onsdag før de danske feriedage.

Dermed går der 130,70 yen på en euro mandag morgen mod 130,25 yen fredag eftermiddag og 130,05 yen onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-4,40%
 
12/10/18

 
-3,37%
 
12/10/18

 
-7,85%
 
12/10/18

 
-7,18%
 
10:47:01

 
-0,42%
 
10:47:01

 
-22,30%
 
10:47:01

 
-0,82%
 
10:47:01

 
-0,30%
 
10:47:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder