Valuta: Yen styrkes af handlernes søgen mod sikker havn

Udgivet den 23-05-2019  |  kl. 13:42  |  

Det er de store politiske temaer, der dominerer de finansielle markeder torsdag, og valutamarkedet er ingen undtagelse.

Også her sætter den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina og polemikken omkring brexit klare spor.

På klassisk vis giver usikkerheden, der sender aktierne og renterne ned, anledning til at søge mod sikker havn i den japanske yen for investorerne, og derfor ligger valutaen torsdag klart styrket over for sine største modparter.

Alt imens fortsætter presset på pund, efter at regeringen i Storbritannien torsdag har udsat den brexitafstemning, der ellers skulle have været afholdt den 3. juni, og i USA fortsætter dollar frem til sit stærkeste niveau i en måned på grund af blandt andet usikkerheden i Europa.

Eneste større undtagelse til dollarstyrkelsen er netop yen, og torsdag eftermiddag koster en dollar 110,10 yen mod 110,33 yen per dollar ved dansk lukketid torsdag.

Samtidig koster en euro 122,63 yen mod 123,06 yen per euro onsdag eftermiddag.

I Storbritannien svækkes pund torsdag middag til 1,2646 dollar mod 1,2656 dollar. Det er fjortende børsdag på stribe med svækkelser til den britiske valuta.

I USA styrkes dollar til 1,1139 dollar per euro fra 1,1154 dollar per euro, da de danske handlere gik hjem onsdag.

- Dollar har tydeligvis haft en rolle som en form for sikker haven, selv om Federal Reserve har været mere dueagtig, end det har været ventet, siger Neil Mellor, der er valutastrateg hos BNY Mellon, til nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,63%
 
22:00:01

 
8,42%
 
17:00:01

 
4,59%
 
22:00:01

 
2,02%
 
17:00:01

 
1,51%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder