Verdensøkonomi i luntetrav

Væksten på verdensplan bliver lavere end i 2004, men dansk økonomi trækkes pænt afsted af stigende privatforbrug og boliginvesteringer. Fransk EU-afstemning kan dog skabe turbulens på de finansielle markeder, lyder det i ny analyse fra Nordeas økonomer

De høje oliepriser tager toppen af hastigheden i verdensøkonomien, og væksten bliver med sikkerhed ikke så høj som i 2004. Især i Japan og i euroområdet skuffer udviklingen. USA synes derimod at holde dampen oppe, selvom der også har været bekymring at spore der på det seneste.

- Oliemarkederne er præget af stor nervøsitet for tiden, og det er med til at holde olieprisen oppe. Men den vil falde igen, så vi er ikke så bekymrede for den økonomiske udvikling set over hele prognoseperiode - altså frem til 2007, siger Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen.

I de nordiske lande har de høje oliepriser også kun haft en mindre vækstdæmpende effekt. Dels er energiforbruget - ikke mindst i Danmark - relativt lavt i en international sammenligning, dels er afhængigheden af olie ikke så stor som mange andre steder på grund af den udbredte anvendelse af alternative energikilder såsom vind- og vandkraft.

- Og så tilhører jo både Danmark og Norge den eksklusive gruppe af olieproducerende og -eksporterende lande, så betalingsbalancen og de offentlige finanser får en automatisk forbedring, når olieprisen stiger, siger Helge J. Pedersen.

Med udgangspunkt i et stærkt afsæt fra 2004 vurderer bankens økonomer, at udsigterne for dansk økonomi i 2005 er lyse - trukket af fortsat høj vækst i privatforbruget og boliginvesteringerne.

- Det betyder, at ledigheden fortsat vil falde, og der kan opstå risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet mod slutningen af 2006. Inflationen vil dog forblive behersket, og vi er ikke bekymrede for, at den sunde danske økonomi sættes over styr, siger Helge J. Pedersen.

Sommerens afstemninger om EU's forfatningstraktat udgør dog et særskilt risikoscenarie. Ikke mindst, hvis Frankrig stemmer ”Non” kan det give turbulens på de finansielle markeder, og især de lande, som banker på til EU-medlemskab kan blive hårdt ramt, vurderer Nordea.

I USA har stigende inflation og beskæftigelse har fået den amerikanske forbundsbank til at hæve renten, og dén tendens fortsætter. Om et år vil renten i USA således være på 4,5 pct.

- I Europa betyder den svage økonomiske udvikling, at ECB næppe finder det nødvendigt at stramme pengepolitikken før slutningen af 2005. Om to år vil ECB have hævet renten til 3,5 pct. fra de nuværende 2 pct., og den udvikling vil naturligvis også bidrage til højere renter herhjemme, siger Helge J. Pedersen.