Vestas får nyt marked med ordre på 20 MW i Colombia

Udgivet den 18-09-2020  |  kl. 10:37  |  

Vestas kan nu tilføje Colombia som et af sine markeder, efter at vindmølleproducenten har sikret sig en kontrakt på levering af møller med en kapacitet på 20 megawatt i det sydamerikanske land.

De 10 møller af typen V100-2,0 MW skal opsættes i projektet Guajira, som virksomhederne Elecnor og Isagen er sammen om at udvikle.

Møllerne ventes at blive leveret i andet kvartal af 2021, mens idriftsættelse er planlagt til fjerde kvartal samme år.

Kontrakten omfatter også en 12-årig serviceaftale af typen AOM 5000.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder