Vestas får ordre i Sverige på 155 MW

Udgivet den 29-01-2020  |  kl. 10:08  |  

Vestas har modtaget en ordre i Sverige på 155 megawatt, MW.

Kontrakten omfatter 36 møller af typen V150-4.2-MW, som leveres i en power-optimeret version på 4,3 MW.

Det oplyser vindmølleproducenten onsdag.

Med i aftalen følger en 30-årig serviceaftale af typen AOM5000.

Levering af møllerne ventes at starte i andet kvartal af 2021 med planlagt idriftsættelse i tredje og fjerde kvartal af 2021.

Kunden er Stena Renewables, og møllerne er til Åby-Alebo-projektet, som efter planen bliver det største vindprojekt i det sydlige Sverige.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder