Vestas får ordre på 61 MW i Taiwan

Udgivet den 21-10-2019  |  kl. 10:50  |  

Vestas har sikret en ordre på 61 megawatt (MW) fordelt på to vindprojekter i Taiwan. Der er tale om 17 styk V117-3,45 MW-møller.

Orden er den første fra en ramme aftale på projekter på op til 400 MW, som vindmøllekoncernen har indgået med selskabet wpd.

Det skriver Vestas i en fondsbørsmeddelelse mandag.

- Det er virkelig fantastisk at se det momentum, vi får i Taiwan med den tredje ordre inden for 12 måneder. Taiwan er et vigtigt marked for os i Asien/Stillehavsområdet. Det glæder mig at se vores position blive styrket her, hvor vi har lukket aftaler for mere end 100 MW i år, siger Clive Turton, der er direktør for Vestas' afdeling i Asien/Stillehavs-området, i meddelelsen.

Ordren inkluderer en servicekontrakt på 15 år i klassen AOM 4000, og driften af de to projekter - Chuangwei og Leadway - ventes påbegyndt i fjerde kvartal af 2020.

/ritzau/FINANS

Mads Sejer Nielsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder