Vestas FAKTA: Det omfatter aftalen med Mitsubishi

Udgivet den 29-10-2020  |  kl. 10:53  |  
Arkiv: Foto

Vestas styrker partnerskabet med den japanske industrigigant Mitsubishi Heavy Industries (MHI). Transaktionen involverer følgende:

* Vestas overtager MHI's ejerandel i det fælles joint venture, MHI Vestas Offshore Wind, som fremover altså integreres i den danske vindmøllekoncern.

* Som betaling udstedes 5.049.337 nye aktier i Vestas til Mitsubishi, som dermed kommer til at eje 2,5 pct. af den nominelle aktiekapital i Vestas. Transaktionen har en værdi på 709 mio. euro.

* MHI får desuden en plads i bestyrelsen hos Vestas i form af Kentaro Hosomi, som er topchef for "Energy Systems" hos MHI.

* Vestas og MHI planlægger også en samarbejde om grøn hydrogen.

* Derudover vil parterne lave et joint venture i Japan til salg af land- og havmøller, og som led i det samarbejde planlægger Vestas også at etablere dele af sin regionale forsyningskæde og produktion i Japan.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder