Vestas: Helle Thorning-Schmidt på vej ind i bestyrelsen

Udgivet den 11-01-2019  |  kl. 09:06  |  
20190111090331256_org.jpg0Helle Thorning-Schmidt - her set ved Distortion-festivalen i København - var statsminister i knap fire år.2

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er på vej ind i bestyrelsen hos Vestas.

Vindmøllekæmpen har peget på den tidligere socialdemokratiske leder til at udfylde den plads, der blev ledig, da Lykke Friis sidste år stoppede, og hun har takket ja til nomineringen.

Det er Helle Thorning-Schmidts "indgående kendskab til statslige anliggender og politiske miljøer såvel som strategisk styring af internationale og politiske organisationer", der får Vestas til at nominere hende, skriver selskabet i en meddelelse fredag.

- Helle Thorning-Schmidt vil kunne bidrage med sin omfattende viden inden for det politiske miljø omkring statsregulerede industrier såsom energiindustrien, samt et globalt netværk og erfaring i at lede komplekse organisationer, lyder det endvidere fra Vestas.

Helle Thorning-Schmidt var statsminister mellem 2011 og 2015 i en socialdemokratisk ledet regering. Efter folketingsvalget i juni 2015 mistede hun statsministerposten og trak sig som partiformand for socialdemokraterne efter ti år. Knap et år senere forlod hun også Folketinget til fordel for en post som direktør for Red Barnets moderorganisation, Save The Children International.

Ekspolitikeren har også været medlem af forskellige råd og fondsbestyrelser igennem de seneste år, men bestyrelsesposten hos Vestas bliver hendes første engagement i en større virksomhed.

Vestas' bestyrelse gik fra ni til otte aktionærvalgte medlemmer i sommeren 2018, da tidligere Venstre-minister Lykke Friis stoppede med øjeblikkelig virkning på grund af en ansættelse som korrespondent for avisen Berlingske.

Helle Thorning-Schmidt bliver efter planen valgt ind på Vestas' generalforsamling den 3. april. Vestas har indtil videre ikke varslet andre ændringer i bestyrelsens sammensætning ved den lejlighed.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
2,81%
 
10:52:02

 
1,86%
 
10:52:02

 
-1,77%
 
16/01/19

 
-2,04%
 
10:52:02

 
-9,46%
 
10:52:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder