Vestas: Ikke flere gearkasseproblemer

Udgivet den 24-11-2007  |  kl. 09:32  |  

Vestas er atter i skudlinjen på grund af gearkasseproblemer med koncernens største mølletyper V90. Årsagen er et notat udarbejdet til intern brug blandt kunder i investeringsbanken Carnegie, skriver Jyllands Postens erhvervsportal EPN.

Carnegie bruger interne notater til at sikre bankens kunder et bedre udgangspunkt i forbindelse køb eller salg af aktier. Derfor er det næppe godt nyt, at notatet rapporteres at pege på, at Vestas vurderes at have problemer med gearkasserne i op mod 10 pct. af samtlige opstillede V90 3,0 MW-møller.

Vestas-topchef Ditlev Engel løftede i forbindelse med præsentationen af koncernens regnskab for tredje kvartal sløret for 2008-forventningerne, og de lægger op til hensættelser til garantireparationer på 3-5 pct. af omsætningen, men ifølge notatet er spørgsmålet, om det er nok.

Vestas har tidligere erkendt, at koncernen har problemer med gearkasserne i V90-møllerne, men sagt at problemerne skulle være ryddet endelig af vejen med udgangen af oktober efter udskiftning af mere end 100 W90-gearkasser, skriver Jyllands Postens erhvervsportal.

/faurby

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder