Vestas-konkurrent fortsat underskudsgivende men fastholder forventning

Udgivet den 14-08-2018  |  kl. 09:11  |  
Aktie tabel

Det tyske vindmølleselskab Senvion, som er konkurrent til danske Vestas, havde stor tilbagegang i omsætningen i første halvår og er fortsat underskudsgivende.

I årets første seks måneder faldt omsætningen til 466 mio. euro, svarende til en tilbagegang på 43,8 pct. på årsbasis.

Det begrunder selskabet med en skævvredet installationsprofil med højere aktivitet i andet halvår, og der har også været forsinkelser på nogle større projekter, som er rykket ind i andet halvår.

- Efterspørgslen efter vindmøller kan fordobles over et årti. Men på kort sigt skal industrien tilpasse sig til de nye prisniveauer, siger Senvions stedfortrædende topchef og finansdirektør, Manav Sharma, i regnskabet.

Driftsresultatet, EBITDA, skrumpede i halvåret til 13,3 mio. euro fra 61,8 mio. euro i samme periode året før, svarende til et fald i driftsmarginalen til 2,9 pct. fra 7,4 pct.

Resultatet fra driftsaktiviteterne før restruktureringsudgifter viser imidlertid et underskud på 43,7 mio. euro mod et minus på 21,4 mio. euro i samme periode sidste år

På bundlinjen er resultatet - som følge af lavere omkostninger til reorganisering - dog forbedret til et underskud på 50,1 mio. euro fra et underskud på 91,9 mio. euro.

Ordreindgangen i halvåret er en mere positiv historie, idet den er steget 26 pct. til 797 mio. euro.

Senvion fastholder i øvrigt forventningerne til 2017 om en omsætning på 1,8-1,9 mia. euro og en EBITDA-margin før særlige poster på mellem 5,0 og 6,5 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,45%
 
09:14:01

 
6,94%
 
09:14:01

 
3,99%
 
09:14:01

 
3,51%
 
09:14:01

 
1,49%
 
09:14:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder