Vestas: Nedskriver efter revurdering af fremtidigt marked

Udgivet den 06-02-2013  |  kl. 08:46  |  

Som følge af en faldende indtjening og en mere konservativ vurdering af det fremtidige marked har Vestas i årsregnskabet for 2012 valgt at foretage en nedskrivning på selskabets langsigtede aktiver på mere end 500 mio. euro, så de særlige poster samlet set udgør en negativ post i årsregnskabet på 701 mio. euro. Det meddeler vindmølleproducenten, der skriver:

- I overensstemmelse med den nye forretningsmodel ønsker Vestas gennem frasalg at reducere antallet af aktiver. Nogle produktionsanlæg er således blevet re-klassificeret som aktiver bestemt for salg og forventes solgt inden for det næste år. Derudover er fabrikker med en lav kapacitetsudnyttelse, goodwill og udviklingsprojekter blevet nedskrevet.

Af de totale særlige poster på 701 mio. euro, stammer de 182 mio. euro fra nedskrivninger af langfristede aktiver med henblik på salg, de 177 mio. euro fra nedskrivning af andre langsigtede aktiver, de 104 mio. euro fra nedskrivning af goodwill, mens 64 mio. euro relaterer sig til en nedskrivning af udviklingsprojekter og software. Endelig koster afskedigelse af medarbejdere 119 mio. euro i særlige poster, mens særlige poster på 55 mio. euro falder under kategorien "andet".

Nedskrivningerne på 527 mio. euro vil reducere niveauet for afskrivninger i 2013 med ca. 50 mio. euro, fremgår det.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

10:36 Før amerikanske bankregnskaber: Udsigt til laveste indtjening fra udlån i to år
09:43 Carlsberg dratter fra åbningen efter skuffende stimulusmelding fra Kina
09:27 Aktier/åbning: Sur åbning med pres på Coloplast - Zealand løftes efter partnernyt
09:09 Zealands partner går skridtet videre med to fase 3-studier i fedtlever
08:47 Obligationer/åbning: Den tiårige rente sætter sig fra det højeste niveau i en måned
08:03 Aktier/tendens: Amerikansk storbank kan spænde ben for Coloplast i surt marked
08:02 Genmab får dækning fra Redburn med købsanbefaling og kursmål i top
07:43 Vestas-rival sikrer sig kæmpe ordre på 500 MW i Canada
07:28 Coloplast får sænket anbefalingen til "undervægt" hos Morgan Stanley
07:15 Råvarer: Oliepriserne falder på fravær af yderligere kinesiske stimuli
07:12 Vestas får sænket kursmålet til 180 kr. fra 200 kr. af Berenberg
07:11 Obligationer/tendens: Høje amerikanske renter inden aktivitetsmåling
07:09 Svitzers aktie skal falde 38 pct. mener svensk storbank.
07:01 Tryg får hævet sit kursmål til 185 kr. fra 173 kr. hos ABG
06:49 Asien: Ekstreme kursudsving i Shanghai og Hongkong efter festuge med bulder og brag
06:35 Schweizisk storbank på linje med Federal Reserves prognose for 2024 og 2025
06:34 ECB's Villeroy ser endnu en rentesænkning i oktober
06:34 Goldman Sachs løfter bud for amerikanske aktiestigninger
06:34 Amerikansk storbank ser nu lille rentesænkning i november
06:34 Japan fik overraskende stort overskud på betalingsbalancen i august