Vestas-rival nåede sine mål i 2024 og ser yderligere fremgang i år

Udgivet den 27-02-2025  |  kl. 08:24  |  
Arkiv: Foto

Den tyske vindmølleproducent Nordex nåede i mål med sine finansielle og operationelle målsætninger i 2024, der bød på både omsætningsvækst og en markant forbedring af indtjeningen.

Og i 2025 venter selskaber at kunne bygge videre på fremgangen, oplyser selskabet i sit årsregnskab torsdag morgen.

- Når vi ser fremad, er det vores mål at styrke vores markedsposition yderligere, og vi er på vej til løbende at forbedre vores lønsomhed og øge virksomhedens langsigtede værdi yderligere, siger administrerende direktør hos Nordex, José Luis Blanco, i regnskabet.

Nordex venter i 2025 at kunne sælge for 7,4-7,9 mia. euro, hvor analytikerne til sammenligning havde regnet med 7,75 mia. euro, viser estimater fra Bloomberg.

Ifølge selskabet forventes andet halvår at blive en anelse bedre end første halvdel målt på både omsætning og indtjening.

I 2025 ventes desuden en driftsmargin, EBITDA, på 5-7 pct., hvor analytikerne havde estimeret 6,05 pct.

I det netop overståede 2024 øgede Nordex omsætningen med 12,5 pct. til 7,3 mia. euro, og driftsresultatet, EBITDA, blev markant forbedret til 296 mio. euro fra blot 2 mio. euro i 2023. Analytikerne havde regnet med et driftsresultat på 283 mio. euro.

Resultatet giver en driftsmargin på 4,1 pct. i 2024, som er bedre end analytikernes estimerede 3,9 pct.

- Sidste år leverede vi fuldt ud på alle vores operationelle og finansielle løfter og tog endnu et vigtigt skridt i retning af vores rentabilitetsmål på mellemlang sigt. Vi opnåede en rekordstor ordreindgang i 2024, hvilket resulterede i en meget høj ordrebog, siger José Luis Blanco.

Nordex har opgjort investeringsforventningerne for 2025 til 200 mio. euro og bekræfter i regnskabet de mellemlange forventninger om en driftsmargin på 8 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

12:20 Obligationer/middag: Lille rentefald forvandlet til stigning
12:06 Jyske Bank får ros af Danske Bank efter regnskab: Gebyrmaskinen kører for fuld damp
11:59 Aktier/middag: Toldtrusler trykker og kun Carlsberg, Genmab og Coloplast klarer frisag
11:47 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
11:19 Prisen på at få fragtet en container til søs er faldet med en tredjedel over syv uger
11:09 Eurozonens økonomiske tillidsindikator går mere frem end ventet i februar
10:55 Kinesiske vindmølleproducenter fortsætter med at presse vestlige rivaler
10:17 Danske Bank til aktieinvestorer: Ignorer støjen og se mod Europa
10:13 Portugisisk Ørsted-konkurrent reducerer investeringsplanerne
09:42 Rolls-Royce er flyvende efter opløftende regnskab
09:25 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
09:13 KORR: Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med tiende dag med plus
09:12 Aktier/åbning: Trumps toldtrusler sender rystelser gennem C25
09:09 A&O Johansens bundlinje skrumper i udfordrende år
09:05 Spansk inflation tiltager en smule i februar - helt som ventet
08:58 Obligationer/åbning: Renten viger en smule efter Trumps nye toldtrusler
08:24 Vestas-rival nåede sine mål i 2024 og ser yderligere fremgang i år
08:15 Aktier/tendens: Trumps toldtrusler mod EU kan sende C25 i rødt
07:53 Nordex venter vækst i både omsætning og indtjening i 2025
07:30 Råvarer: Oliepriser stiger efter Trumps annullering af Chevron-licens i Venezuela