Vestas sikrer sig en fast og ubetinget havvindordre på 1,1 GW i Skotland

Udgivet den 13-12-2024  |  kl. 09:12  |  
Arkiv: Foto

Vestas er løbet med en ordre på 1,1 GW til Inch Cape havvind-projektet ud for den skotske kyst.

Dermed bliver den betingede ordre, der blev annonceret den 30. september om aftenen, fast og ubetinget, fremgår det af en meddelelse fra Vestas fredag morgen.

Aftalen med ordregiver Inch Cape Offshore Limited, der er et ligeværdigt joint venture mellem ESB og Red Rock Renewables, omfatter levering, installation og idriftsættelse af 72 V236-15,0 MW vindmøller samt en 10-årig serviceaftale efterfulgt af en aftale om driftsupport.

Vestas venter, at installationen af vindmøllerne vil begynde i 2026, og de ventes at være i fuld drift i 2027.

Inch Cape ligger i den skotske Nordsø, 15 kilometer fra Angus-kysten.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯