Vestas undersøger forhold: Hård kritik af arbejdsmiljø på vingefabrik

Udgivet den 26-03-2019  |  kl. 08:50  |  
Arkiv: Foto

En række Vestas-ansatte på en vingefabrik i Spanien har fået konstateret lungesygdomme og voldsomme allergiske reaktioner fra arbejdet med epoxy og isocyanater.

Det skriver Fagbladet 3F med reference til lægedokumenter.

Samtidig viser optagelser og billeder fra fabrikken, hvordan skabe med kemi bryder i brand, kemiske tønder udvikler dampe og maskiner står indsmurte i giftige kemikalier.

- Som jeg ser det, har Vestas en uforsvarlig håndtering af kemikalierne, siger Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, til fagbladet.

I et skriftligt svar til fagbladet oplyser Vestas, at virksomheden kender til 19 anerkendte allergitilfælde på fabrikken siden 2008, som skyldes epoxy. I 2018-2019 er Vestas kun bekendt med to anerkendte tilfælde på fabrikken.

Virksomheden understreger, at den uanset antallet ikke vil acceptere, at de ansatte bliver syge.

- Af samme årsag vil Vestas undersøge forholdene på vores fabrik i Daimiel nærmere, da billederne og medarbejdernes udsagn hverken er i overensstemmelse med vores retningslinjer eller vores generelle opfattelse af forholdene på fabrikken, svarer Vestas' pressechef, Anders Riis.

Det til trods vil Vestas nu foretage "en gennemgang af alle rapporterede uheld på fabrikken", fortæller Anders Riis.

/ritzau/FINANS

Ritzau

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder