Vestas/FTI: Fastholder førerposition på det globale vindmøllemarked

Udgivet den 26-02-2018  |  kl. 07:00  |  
Arkiv: Foto

Vestas var også i 2017 verdens største vindmølleproducent.

Det fastslår analysefirmaet FTI Intelligence i en foreløbig opgørelse, hvor Siemens Gamesa efter fusionen af Siemens Wind Power og Gamesa rangeres som nummer to foran kinesiske Goldwind og amerikanske GE.

Femtestørst er tyske Enercon, hvilket også var billedet året før.

- Vores foreløbige opgørelse viser, at top 5-aktørerne tegnede sig for 62 pct. af nyinstallationerne i 2017, hvilket var næsten 10 procent mere end året før.

- Stigningen er en klar indikation af, at den seneste fusions- og opkøbsaktivitet har hjulpet vestlige vindmølleleverandører med at forstærke deres strategiske position og konsolidere deres markedsandele, siger Feng Zhao, seniordirektør hos FTI Consulting og chef for FTI Intelligence.

Den mest bemærkelsesværdige forskydning blandt de fem største er, at GE er faldet et par pladser i ranglisten.

- GE faldt to positioner til fjerdepladsen, særligt på grund af nedgang på sit hjemmemarked, hvor Vestas var den største leverandør for andet år i træk, skriver FTI.

Det samlede marked for nyinstallationer har konsulentfirmaet regnet sig frem til faldt med 5 pct. på årsbasis. Det skyldes primært tilbagegang i opsætningerne i Kina, mens Europa udviklede sig stærkt med en vækst i installationerne på 16 pct. til et rekordhøjt niveau.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
22:00:01

 
8,97%
 
17:00:01

 
8,06%
 
17:00:01

 
4,22%
 
17:30:01

 
3,78%
 
17:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder