Vestas/Sydbank: Regner med stærk afslutning på andet kvartal

Udgivet den 18-06-2018  |  kl. 08:56  |  

En stor amerikansk vindordre til Vestas kan være starten på en stærk afslutning for andet kvartal. Det vurderer Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, efter at den danske vindmølleproducent sent fredag fik en ordre på 442 megawatt i ordrebogen.

- Jeg regner med, at Vestas - vanen tro - vil levere en meget stærk afslutning på andet kvartal. Der er mange kunder, der skal ramme sine tidsplaner. Og det er måske derfor, at mange ordrer underskrives, lige op til et kvartal slutter, siger han og påpeger, at Vestas har fået ordrer for omkring 1600 MW i kvartalet.

- Hen over de sidste fem en halv måned har der været relativt stille fra Vestas. Første kvartal var ikke stærkt i forhold til, hvad vi tidligere har set. Mit indtryk er dog, at der i og for sig er rigtig god gang i aktiviteten rundt omkring på mange markeder. Vi mangler bare at se, at det rigtigt udmønter sig i ordrer, lyder det fra Jacob Pedersen.

Sent fredag kom en amerikansk ordre på 216 styk V116-2.0 MW-møller samt fem styk V110-2.0 MW-møller fra Xcel Energy, hvor leveringen begynder i fjerde kvartal af 2018, mens projektet, hvis navn ikke oplyses, skal sættes i drift i første halvår af 2019. I alt har Vestas nu offentliggjort ordrer på 3227 MW i 2018.

DER ER I USA DET SKER

- Det er en god nyhed for Vestas - og jeg regner med, at aktien vil klare sig en lille smule bedre end markedet generelt fra morgenstunden - og måske også lidt mere end en lille smule, siger aktieanalysechefen.

- Der sker rigtigt mange spændende ting i USA - og jeg synes ikke, at investorerne helt har reageret på det, siger Jacob Pedersen.

Han peger dog på, at der er en plausibel grund til, at investorerne er en anelse nervøse:

- Niveauet for Vestas er ikke godt nok til at fastholde indtægts- og omsætningsniveauet, og det kan gøre nogle investorer nervøse, påpeger han.

Vestas-analytikeren understreger, at det netop er i USA, at "fundamentet skal støbes" for ordreindgangen de kommende år.

- Vi kan se, at en række af de amerikanske kunder, der købte komponenter inden udgangen af 2016 og derfor har den fulde PTC-støtte, nu begynder at melde sig på banen. Og jeg regner med, at der ligger 11-12 gigawatt og venter på Vestas på det marked, siger Jacob Pedersen.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse