Vestjysk Banks kvartalsrapport for 1. kvartal 2020

Udgivet den 13-05-2020  |  kl. 06:30  |  


Nasdaq Copenhagen A/S


13. maj 2020


Hovedpunkter for 1. kvartal 2020

Vestjysk Bank realiserede i 1. kvartal 2020 et resultat efter skat på 57 mio. kroner. Resultatet er negativt påvirket af Corona-krisens indvirkning på de finansielle markeder samt nedskrivninger i form af et ledelsesmæssigt skøn. Banken har øget nedskrivningerne med 50 mio. kroner, hvorefter der i alt er afsat 100 mio. kroner til økonomisk usikkerhed, hvilket svarer til 1% af bankens udlån.

Resultat efter skat udgør 57 mio. kroner (72 mio. kroner i 1. kvartal 2019), hvilket giver en forrentning af egenkapitalen på 7,7% p.a. efter skat.Basisindtægter på 198 mio. kroner (221 mio. kroner i 1. kvartal 2019).Kursreguleringer udgør -4 mio. kroner mod 20 mio. kroner i 1. kvartal 2019. Omkostningsprocent på 63,7 (55,8% i 1. kvartal 2019). Basisresultat før nedskrivninger på 72 mio. kroner (98 mio. kroner i 1. kvartal 2019).Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. på 12 mio. kroner (22 mio. kroner i 1. kvartal 2019). Nedskrivninger på landbrug viser en nettotilbageførsel i kvartalet. Bankens kapitalkrav er på 13,0%, hvilket består af et individuelt solvensbehov på 10,5%, en generel kapitalbevaringsbuffer på 2,5% og en kontracyklisk buffer på 0,0%. NEP-kravet er indfaset med 1,875%, som tillægges kapitalkravet. I det individuelle solvensbehov er der indarbejdet et ledelsesmæssigt skøn til usikkerhed omkring den økonomiske situation på 50 mio. kroner svarende til 0,37 procentpoint.Bankens kapitalprocent er 22,1 hvilket indebærer en overdækning på 9,1 procentpoint svarende til 1.230 mio. kroner.Bankens NEP-kapitalprocent udgør 22,1. Overdækningen er herefter 7,2 procentpoint, svarende til 975 mio. kroner.


Corona-krisens foreløbige betydning for banken

På linje med resten af det danske samfund har banken været påvirket af myndighedernes nedlukning af landet fra den 12. marts 2020. En meget stor del af bankens medarbejdere har arbejdet hjemmefra og bankens filialer har været lukket for kunder frem til den 27. april 2020. Banken har i perioden kunnet opretholde sine aktiviteter på fornuftig vis og der har i perioden været normal aktivitet blandt bankens kunder.

For erhvervskunderne har bankens rådgivere været i pro-aktiv kontakt med samtlige kunder og individuelt aftalt, hvorledes banken kan hjælpe kunderne gennem Corona-krisen og yde rådgivning i brugen af de hjælpepakker, som regeringen og folketinget har stillet til rådighed. Der har til dato ikke været en betydende direkte effekt på bankens udlån eller nedskrivninger. Det forventes dog, at dette billede vil ændre sig efterhånden som krisen måtte fortsætte i de kommende måneder.

På privatkundesiden har banken stillet diverse lånefaciliteter i form af ydelsesoverspring, midlertidige overtræk og øgede kreditter til rådighed for de kunder, der umiddelbart blev ramt af nedlukningen. På privatkundesiden har effekten til nu ligeledes været i begrænset omfang.

Banken er i denne situation positivt påvirket af branchefordelingen af bankens udlån. Hovedparten af bankens udlån ligger i brancher, der aktuelt ikke er negativt påvirket af Corona-krisen. Aktuelt er det især hoteller, restauranter, transport og detailhandel, der er ramt og disse brancher udgør omkring 10% af bankens samlede udlån.

Bankens to største brancher, landbrug og fast ejendom er foreløbig begrænset påvirket af Corona-krisen. Aktuelt er svinekøds- og mælkeproducenter gået fri af virkningerne fra Corona-krisen. Prisen på svinekød er faldet i slutningen af perioden, men er fortsat på et højt niveau. De høje priser på svinekød har betydet afvikling af svineproducenternes gæld i banken og en del af disse kunder er nedskrivningskunder. Derfor har der været tilbageførsler af nedskrivninger indenfor denne branche i 1. kvartal 2020. Forventningen er, at denne udvikling vil fortsætte, men skulle prisniveauet falde kan dette have en negativ effekt på banken. Der er fortsat risikofaktorer for erhvervet i form af afrikansk svinepest i Tyskland og/eller i Danmark samt en eventuel negativ effekt fra Storbritanniens udtræden af EU (Brexit).

For fast ejendom er der indtil videre en effekt fra erhvervslejemål indenfor de berørte brancher, hvor huslejen er aftalt udskudt. Alt efter længden og dybden af krisen, kan effekten øges. For privat boligudlejning har der endnu ikke været nogen effekt og dette billede forventes ikke at blive væsentligt ændret.

Kunderne i privatsegmentet har det generelt godt og står stærkt rustet til at modstå virkningerne af Corona-krisen. Forventningen på længere sigt er et stigende nedskrivningsbehov, men samlet set på et håndterbart niveau.

Det er forventningen, at situationen vil ændre sig over de kommende uger og måneder. Banken forventer, at der vil komme en bredere funderet negativ effekt på flere brancher, ligesom en del af bankens privatkunder kan blive ramt af f.eks. arbejdsløshed.

Det vurderes, at de nuværende nedskrivninger på 100 mio. kroner til økonomisk usikkerhed samt de 50 mio. kroner som kapitalreservation i det individuelle solvensbehov, vil være tilstrækkelige til at håndtere det aktuelle risikobillede. Forudsigelser om de fremtidige konsekvenser af Corona-krisen er behæftet med stor usikkerhed. Især vil de beskrevne potentielle risici for svineproducenterne kunne forøge det samlede nedskrivningsbehov.


Forventninger til 2020

Vestjysk Bank suspenderede pr. 25. marts 2020 de udmeldte forventninger til 2020 på grund af de endnu ukendte effekter af Corona-krisen. Banken har med udgangspunkt i den aktuelle økonomiske udvikling udarbejdet et nyt forecast for bankens resultat efter skat for 2020. Forecastet er behæftet med betydelig usikkerhed og er helt afhængig af længden og dybden af Corona-krisen. Med baggrund i dette forventes nu et resultat efter skat i størrelsesordenen 160 til 240 mio. kroner mod tidligere udmeldte 250 til 300 mio. kroner.

Udover den aktuelle Corona-krise er der fortsat andre usikkerheder om udviklingen i verdensøkonomien og særligt afregningspriserne på landbrugsvarer. En væsentlig negativ udvikling kan som beskrevet påvirke størrelsen af bankens nedskrivninger.


Henvendelser

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen på tlf. 96 63 21 04.


Vestjysk Bank A/S


Kim Duus                                      Jan Ulsø Madsen
Bestyrelsesformand                       Adm. bankdirektør

Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28

www.vestjyskbank.dk

Vedhæftet fil

Vestjysk Bank 1. kvartal 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse