Vind: Ti vindkraftsparker og elkabler planlægges langs Skånes kyst

Udgivet den 13-12-2019  |  kl. 23:28  |  

Sammenlignet med resten af Sverige er planerne for havvindmølleparker og elektriske kabler mange langs den skånske kyst, fra Øresund til Bornholm. Ti store projekter undersøges i øjeblikket, og ifølge Länsstyrelsen Skåne ville det være godt at have statslig planlægning til at beslutte, hvilke værdier der er mest tungtvejende, når der træffes beslutning om, hvad der skal bygges, og hvor, skriver News Øresund.

Mediet har for nylig skrevet om, at danske HOFOR ønsker at bygge to vindmølleparker i Øresund. Derudover er vindmølleparker planlagt i både danske og svenske Kriegers Flak, øst for Møn. Bag disse planer ligger Vattenkraft, der allerede er begyndt at bygge vindmølleparken på den danske side.

Foruden vindmølleparkerne er der planlagt flere større el-kabler gennem farvandet ud for Skåne. I Kriegers Flak-projektet indgår for eksempel et kabel til Trelleborg, hvor det skal kobles på det svenske elnet. Svenska Kraftnät vil lægge et jævnstrømskabel fra Ystad og sydpå, og mellem Danmark og Polen - via svensk farvand - planlægger danske Energinet og polske Gaz-System en gasledning.

Selvom hvert enkelt projekt kan være forsvarligt, mener Annelie Johansson, miljødirektør i Länsstyrelsen i Skåne, at mængden af vindmølleparker og kabler i sig selv kan skabe problemer. Visse typer levesteder for havdyr og planter er truede af at der bygges på så mange grunde, samtidig med at trækfugle og flagermus forstyrres flere steder. For eksempel flyver tranerne i samme højde som de højeste typer vindmøller.

- Der er rigtig mange interesser som gerne vil lave ting i hele Øresund. Det ville være svært, hvis vi jagter gennem de her beslutninger og så senere kommer frem til at det ikke blev godt. Det er godt nok fossilfri el-produktion, men der er to ting som skal vejes op imod hinanden. Her vejer noget godt tungere end noget andet godt, siger hun til News Øresund og taler for et større fokus på hvordan samfundet kan skabe et mere effektivt energisystem og mindske elforbruget.

Drøftelser inden for Länsstyrelsen og med andre myndigheder har vist, at Skåne står i en mere kompleks situation med hensyn til offshore-projekter end resten af Sverige.

Mens det andre steder handler om enkelte havvindmølleparker eller kabler, påvirkes havet omkring Skåne altså af ti projekter. Länsstyrelsen Skåne har informeret om situationen for staten, regeringen og internt inden for myndigheden. Når det gælder sådan noget som elmaster og store elkabler må der findes en form for statslig planlægning. Ellers bliver det en belastning for myndighederne. Det er også vigtigt at kommunerne tager en del af dette med i den overordnede planlægning, siger Annelie Johansson.

/ritzau/FINANS

Ritzau

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse