Volkswagen vil investere 2 mia. euro i battericelleproduktion

Udgivet den 13-12-2021  |  kl. 12:05  |  

Den tyske bilproducent Volkswagen vil skyde 2 mia. euro i battericelleproduktion i den tyske by Salzgitter med start i 2025, skriver Bloomberg News.

Batterifabrikken ventes at beskæftige mere end 2500 ansatte i fremtiden. Volkswagen vil inden 2030 åbne yderligere to battericellefabrikker, fremgår det.

Torsdag i sidste uge annoncerede Volkswagen, at bilproducenten ville investere et trecifret milliardbeløb i euro for de kommende fem år for at indhente forspringet mellem det tyske selskab og Tesla og samtidig holde konkurrenter som Stellantis og Toyota stangen.

I alt vil blive investeret 159 mia. euro - svarende til over 1180 mia. kr., lød det i sidste uge.

Bilaktien stiger mandag eftermiddag 1,9 pct. til 277,90 euro på børsen i Frankfurt.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯