Volkswagens omsætning lander en spids over ventet - ser høj salgsvækst

Udgivet den 26-02-2021  |  kl. 14:36  |  

Der har langt fra været lige så meget gang i salget hos Volkswagen i det forgangne år, som der plejer at være, men den tyske bilgigant kan i det mindste glæde sig over, at omsætningen lander en spids bedre end ventet.

Det fremgår af koncernens regnskab.

Omsætningen lander på 222,9 mia. euro, mens analytikernes ifølge Bloomberg havde ventet 221,6 mia. euro.

Tyske Volkswagen ser salget være signifikant højere i 2021 sammenlignet med sidste år, skriver Bloomberg.

- Vi har til hensigt at overføre det stærke momentum fra betydeligt bedre anden halvdel ind i indeværende år, siger Volkswagens finansdirektør, Frank Witter, ifølge Bloomberg.

Virksomheden advarer dog om, at intens konkurrence, ustabile vare- og valutamarkeder og stramme forsyningskæder kan komme til at udfordre dets forretning, lyder det.

Volkswagen ser en justerede driftsmargin på 5-6,5 pct, hvor analytikernes forventninger ligger i den høje ende af intervallet på 6,37 euro.

Aktionærerne kan se frem til et højere end ventet udbytte, der lander på 4,86 euro per foretrukne aktie mod 3,46 euro.

Koncernens aktie ligger uændret fredag eftermiddag på 171,6 euro.

/ritzau/FINANS

Jacob Nagstrup Brønd

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder