Waturu Holding A/S - aftale med forhandler og første eksportordre

Udgivet den 28-01-2021  |  kl. 22:06  |  

Selskabsmeddelelse nr. 56
Fredericia, den 28. jan 2021

Waturu Holding A/S har modtaget den første eksportordre

Der er d.d. indgået en aftale med en udenlandsk samarbejdspartner, som forventer at kunne aftage mere end 1.000 vandvarmere pr. måned, når leverancerne kører kontinuerligt. Selskabet forventer at dette kan effektueres medio 2021.

Aftalen er afgrænset til salg udelukkende til det afrikanske kontinent.

Samarbejdspartneren har afgivet den første ordre, som er på 500 stk. vandvarmere til levering ab fabrik i Fredericia.

Waturu forpligter sig til at bidrage med markedsføringstilskud til den løbende salgsindsats.

Aftalen ændrer ikke på selskabets fremtidige forventninger til omsætning og indtjening, som udmeldt i selskabsmeddelelse nr. 54

Formand Thomas Marschall udtaler - "Det er en stor tilfredsstillelse at vi på et afgørende tidspunkt for virksomheden, er lykkes med at indgå den første større udenlandske aftale. Danmark vil fortsat være et vigtigt marked de næste par år, men aftalen viser os, at der også er et stort potentiale i udlandet. Aftalen falder godt i takt med at selskabet nu går ind i en ny fase hvor fokus på optimering af produktionen og salg bliver det primære".


Om Waturu Holding A/S
Waturu Holding A/S er en Greentech-virksomhed, som udvikler innovativ vandteknologi til opvarmning eller behandling af vand, med det fokus at sikre bakteriefrit vand samt nedsætte vand- og energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand i ejendomme og dermed sikre CO2- besparelser. Waturu Holding A/S er hovedaktionær i medico selskabet Watgen Medical A/S samt i teknologiselskabet Aquaturu A/S. 

Yderligere oplysninger:
CEO Toke Reedtz, tlf.: +45 5188 1262, e-mail: toke@waturu.com

Waturu Holding A/S
Sjællandsgade 32
7100 Vejle 

Certified Adviser
Tofte & Company ApS
Christian IX Gade 7, 3rd,
1111 København
Tlf.: +45 71961030
Kontaktperson: Sasja Dalgaard, tlf.: +45 26100877, e-mail: sd@toftecompany.com
Hjemmeside: toftecompany.com 

Nasdaq First North Growth Market
Vigtige links:
Hjemmesiden: www.waturu.dk 

Finansielle rapporter:
www.waturu.dk/dokumenter 

Fortløbende opdateringer fra selskabet:
www.linkedin.com/company/waturu/
www.facebook.com/WaturuDenmark/





















\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk