Wiliam Hill-aktien dykker efter opkøbstilbud er lavere end ventet

Udgivet den 28-09-2020  |  kl. 10:09  |  

William Hill dykker med 12,7 pct. til 272,60 pence, og dermed smider aktien noget af fredagens stigning på 43 pct., efter at Caesars Enertainment har annonceret et muligt bud på 272 pence per aktie svarende til 2,9 mia. pund.

Det skriver Bloomberg News.

William Hill steg fredag med 43 pct. efter at betting-selskabet bekræftede, at det havde modtaget opkøbstilbud fra Caesars og kapitalfonden Apollo Global Management.

Caesars Entertainment meddeler, at William Hills bestyrelse sandsynligvis vil anbefale buddet på 2,9 mia. pund, hvorved den amerikanske kasino- og hoteloperatør står foran Apollo Global Management i budkrigen om det britiske betting-selskab.

Finanshuset Goodbody vurderer, at Caesars joint venture med William Hill gør rivaliserende tilbud usandsynlige, og det vurderes også, at prisen på 272 pence per aktie efter fredagens stigning til 312,2 pence, er noget skuffende.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder