Zara-ejer sendes til bunds i Europa efter forudsigeligt regnskab

Udgivet den 11-09-2019  |  kl. 09:44  |  

Den spanske modekoncern Inditex, der blandt andet driver tøjkæden Zara, kom ud af første halvår med den højeste omsætning nogensinde.

Salget steg 7 pct. til 12,82 mia. euro i de to første kvartaler af det skæve regnskabsår 2019/20, men det var ikke nok til at imponere investorerne.

De kvitterer onsdag morgen for regnskabet ved at sende Inditex-aktien til bunds i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Aktien falder ved 9.30-tiden 2,8 pct. til 27,80 euro, men har i løbet af morgenen været nede med 4,2 pct., hvilket er det største fald siden marts.

Med til historien hører dog også, at aktien inden børsåbningen onsdag var steget 28 pct. i 2019.

Finanshuset Citi peger i en kommentar på, at den positive salgsudvikling blev udlignet af en svag bruttomargin og et blot lille løft af investeringer.

- Hovedproblemet vil være fokusset på, hvorfor bruttomarginen har været svagere uden store udsving på valutamarkedet og en stærk vækst i like-for-like-salget, og hvorfor der ikke er større gearing på en solid udvikling i like-for-like, skriver analytiker Adam Cochrane i en analyse ifølge Bloomberg News.

Inditex' omsætning var på linje med analytikernes forventning, som ifølge Bloomberg News lød på 12,84 mia. euro.

Også nettoindtjeningen, der var 1,55 mia. euro i de to kvartaler, var på linje med forventningerne, der lød på 1,56 mia. euro.

I regnskabet fastholder Inditex sine forventninger til regnskabsåret om en salgsvækst på 4-6 pct. I første halvdel steg det sammenlignelige salg 5 pct.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder