Zealand Pharma får sænket anbefaling efter stærkt kursridt

Udgivet den 19-11-2019  |  kl. 07:47  |  
Arkiv: Foto

Aktien i biotekfirmaet Zealand Pharma er braget i vejret de senere uger, og det får nu finanshuset Jefferies til at sænke sin anbefaling af aktien til "hold" fra tidligere "køb".

Efter fremskridt i Zealands pipeline sætter Jefferies dog kursmålet for aktien op til 235 kr. fra tidligere 185 kr., men finanshuset vurderer, at der på kort sigt ikke er tilstrækkeligt stærke katalysatorer til at berettige til en fortsat købsanbefaling.

Zealand Pharmas aktie steg mandag 6,4 pct. til 245 kr., hvilket udbyggede årets fremgang til hele 197 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder