Zealand Pharma har som ventet underskud - klar med nye forsøg

Zealand Pharma kom ud af tredje kvartal med underskud, hvilket er helt som ventet. Underskuddet i tredje kvartal blev opgjort til 114,5 mio. kr. og for årets første ni måneder er underskuddet på 381,8 mio. kr.
Der blev i kvartalet afviklet forsknings- og udviklingsomkostninger på knap 124 mio. kr. og for knap 381 mio. kr. i de første ni måneder af 2019.
Selskabet er sikret finansiering efter at have gennemført en rettet emission i kvartalet, der gav 560 mio. kr. fra Zealands storaktionær hollandske Van Herk Investments.
Efter emissionen er selskabets egenkapital 1,4 mia. kr.
Zealand Pharma fastholder forventningerne til 2019 om omkostninger i intervallet 580-600 mio. kr. Der er således egenkapital - alt andet lige - til mere end to års drift uden indtægter.
Der gives ikke forventning for omsætningen, der primært udgøres af indtægter fra licenser, som er usikre.
I forbindelse med regnskabet oplyste Zealand Pharma, at selskabet havde afsluttet fase 3-forsøget med dets "nødpen", Hypopal.
- De primære og alle centrale sekundære endemål er opnået i fase 3-undersøgelsen med Dasiglucagon Hypopal redningspen, hvorved fase 3-programmet afsluttes og fortsat ventes at indsendes til U.S. FDA New Drug Application i begyndelsen af 2020, skriver Zealand Pharma.
Det oplyses også, at der påbegyndes et nyt fase 2 "proof of concept"-studie med Dasiglucagon.
Tabel for Zealand Pharmas regnskab for tredje kvartal i 2019:
Mio. kr. | Q3 2019 | Q3 2018 | 9M 2019 | 9M 2018 | FY 2018 |
Omsætning | 9,9 | 0,0 | 29,8 | 24,9 | 38,0 |
Forsknings- og udviklingsomkostninger | 123,8 | 87,6 | 380,7 | 296,6 | 438,2 |
Resultat af primær drift | -130,1 | 1001,0 | -402,1 | 797,5 | 652,4 |
Resultat før skat | -114,5 | 919,3 | -381,8 | 711,7 | 625,1 |
Zealand Pharmas forventninger til 2019:
Mio. kr. | Ved Q3 2019 | Før Q3 2019 |
Nettodriftsomkostninger | 580-600 | 580-600 |
/ritzau/FINANS
Relaterede nyheder
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 18880
- næste ›