Zealand/Sanofi: Lyxumia har markedsandel på 8,1% i Tyskland

Udgivet den 24-06-2013  |  kl. 15:39  |  

Zealand Pharmas partner Sanofi har omtrent tre måneder efter lanceringen på det store tyske marked nået en markedsandel for GLP-1-midlet Lyxumia på 8,1 pct. målt i volumen.

Det fortæller Sanofi mandag på et analytikermøde i forbindelse med den amerikanske diabetesforenings årskongres. Opgørelsen for Lyxumia, der er opfundet af Zealand Pharma, er målt i volumen.

Direktør for Sanofis diabetesdivision, Pierre Chancel, oplyste søndag aften til Ritzau Finans, at omkring to tredjedele af patienterne, som er begyndt at bruge Lyxumia, tager det som supplement til Sanofis langtidsvirkende insulin, Lantus. Den sidste tredjedel tager det som supplement til diabetespiller. Sanofi slår netop på tromme for, at Lyxumia er en ideel GLP-1-analog at kombinere med Sanofis storsælgende langtidsvirkende insulin Lantus.

Novo Nordisk Victoza er ifølge Sanofis grafer markedsleder i Tyskland med en markedsandel i volumen på ca. 60 pct., hvilket er stort set uændret siden Lyxumias lancering.

- Vi ser rent faktisk, at der er nogle patienter, der skifter fra andre GLP-1ere til Lyxumia. Vi ser endda nogle som skifter fra Victoza. Der er omkring 30 pct., der skifter, mens 70 pct. er nye patienter (på GLP, red), siger Pierre Chancel.

Sanofi løfter desuden for første gang sløret for udviklingsplanerne for den faste kombination af Lyxumia og Lantus i en enkelt pen. Fase 3-studierne planlægges indledt i første halvår 2014, hvilket Sanofi fremhæver kan betyde, at Sanofi bliver det første selskab, der sender den type kombinationspræparat på det amerikanske marked.

Novo Nordisk har ellers været foran med sin kombination Ideglira, der bygger på GLP-1-midlet Victoza og det langtidsvirkende insulin Tresiba også kaldet Degludec. Men den amerikanske lægemiddelstyrelses afvisning af Tresiba tidligere i år med krav om yderligere hjerte-kar-studier, har udsat Novos lancering af Degludec tre til fem år.

- En af konsekvenserne af Novos tilbageskridt vil være, at Degludec formentlig ikke vil kunne lanceres før 2017. Samtidig må deres kombinationsprodukt Ideglira, vente på markedsføringsgodkendelse af Degludec, så det betyder, at det nok ikke kan lanceres før 2018. Så det vil give os tre muligheder. Den ene er, at Lantus vil stå uden udfordrer. Det andet er, at vi formentlig vil kunne lancere U300 (Sanofis nye insulin, red) inden Degludec. Endelig kan vi, hvis udviklingen går fornuftigt, komme i en position, hvor vi lancerer den første faste kombination, vurderer Pierre Chancel.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne
06:32 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:32 Valuta: Kraftig flugt mod sikre havne efter israelsk gengældelsesangreb på Iran
06:32 USA/T-bond: Stærke nøgletal sendte renterne op - markant drop fredag