Dansk-norsk fintech selskab udvikler MobilePay til Afrika og Asien
MobilePay i Danmark og Vipps i Norge har været kæmpe succeser. Dansk-norske SPENN Technology A/S og Blockbonds AS, skaber nu en lignende løsning for Afrika og Asien.
- Sammenligningen med MobilePay i Danmark og Vipps i Norge er god, men SPENN-appen er i konstant udvikling og tilbyder meget mere. Vi vil ikke kun sørge for at reducere omkostningerne ved overførsel af penge internt i lande og imellem lande i Afrika og Asien, men også tilbyde lån og administration af opsparingsklubber, som er et almindeligt fænomen i mange afrikanske lande, og håndtering af kryptovalutaer, siger Jens Glasø, CEO for SPENN Technology A/S.
Blockbonds driver allerede mobilbank- og betalingstjenester i Afrika og Asien via mobilbank applikationen SPENN. Blockbonds løsninger udvikler sig hurtigt og har nu passeret mere end 900.000 brugere, der håndteres af mere end 200 ansatte på fire markeder: Tanzania, Rwanda, Zambia og Filippinerne.
- Vores ambition er at demokratisere finansielle tjenester. Vores primære fokus har været at udvikle en mobilapp, der inkluderer de millioner af mennesker, der ikke har adgang til finansielle tjenester, siger Glasø.
Jens Glasø, CEO SPENN Technology A/S
Det anslås, at 1,7 milliarder mennesker efterlades i en kontantbaseret og låst finansiel situation uden mulighed for at åbne en bankkonto, fordi banker og finansielle institutioner nægter at tage dem ind som kunder. Årsagen er, at omkostningerne ved at opretholde disse kundeforhold er højere end den potentielle indtjening.
- Vores service kan naturligvis også bruges af dem, der allerede er en del af det finansielle system, men godt vil have andel i samme fordele, siger Glasø.
SPENN brugerinterface
|