Hvorfor lede efter nålen i høstakken, når du kan købe hele høstakken? Det er filosofien bag ETF’er. Det er det værktøj, bankerne helst ikke vil tale højt om, fordi det er så billigt, at de ikke tjener penge på det.
Hvad betyder ETF?
ETF står for Exchange Traded Fund (Børsnoteret Fond). Det er en fond, der typisk følger et indeks (f.eks. S&P 500) og handles på børsen præcis som en almindelig aktie. Fordelen er ekstremt lave omkostninger og stor risikospredning.
For at forstå en ETF, skal du tænke på en frugtkurv.
Hvis du selv skal købe 500 forskellige frugter (aktier) i supermarkedet, tager det lang tid, og det bliver dyrt i gebyrer (kurtage). En ETF er en færdigpakket kurv med lidt af det hele. Du køber bare én kurv, og så ejer du automatisk en lille bid af 500 virksomheder.
ETF vs. Investeringsforening: Hvad er forskellen?
Mange forveksler ETF’er med de investeringsforeninger, banken anbefaler. Princippet er det samme (en kurv med aktier), men motoren er forskellig.
- Aktive fonde (Banken): Her sidder en dyr forvalter i jakkesæt og prøver at gætte, hvilke aktier der bliver vindere. Det koster kassen i gebyrer (ofte 1,5 – 2,0% om året).
- Passiv ETF (Robotten): Her følger en computer automatisk markedet. Den prøver ikke at slå markedet, men bare at være markedet. Det koster næsten intet (ofte 0,07 – 0,20% om året).
Figur 1: Gebyrer er den eneste faktor, du med sikkerhed kan kontrollere. Hold dem lave.
Det lyder af lidt, men over 30 år betyder forskellen i ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), at bankens fond kan æde op mod 30-40% af dit samlede afkast. Det er penge, der går til bankens frokost i stedet for din pension.
Hvilke typer ETF’er findes der?
Der findes en ETF for næsten alt. Her er de mest populære kategorier:
| Type | Hvad ejer du? | Eksempel (Ticker) |
|---|---|---|
| Global | Aktier fra hele den udviklede verden. | iShares Core MSCI World (EUNL) |
| USA (S&P 500) | De 500 største amerikanske firmaer. | iShares Core S&P 500 (SXR8) |
| Tema | F.eks. Grøn energi, Robotter eller Vand. | iShares Global Clean Energy (IQQH) |
Den store fælde: Skat og Positivlisten
Det er her, mange danske investorer brænder fingrene. ETF’er er udenlandske, og derfor passer de ikke altid ned i det danske skattesystem.
Som hovedregel er ETF’er lagerbeskattede. Det betyder, at du betaler skat af din gevinst hvert år, også selvom du ikke sælger.
Men der er to “skatte-miljøer”, du kan lande i:
- Aktieindkomst (Godt): Hvis ETF’en står på Skats Positivliste, beskattes den som aktier (27/42%). Dette er et krav, hvis du vil bruge den på din Aktiesparekonto.
- Kapitalindkomst (Skidt): Hvis den ikke står på listen, beskattes den som kapitalindkomst (op til 42% og ingen mulighed for 27% satsen).
Tjekliste før køb:
Inden du trykker “køb”, så tjek om fonden har “Akk.” (Akkumulerende) eller “Dist.” (Udloddende) i navnet. De fleste danskere foretrækker Akkumulerende på en Aktiesparekonto, da udbyttet automatisk geninvesteres (gratis) i stedet for at blive udbetalt (hvor du skal betale kurtage for at geninvestere).
Fordele og ulemper
Fordele
- Billigt: Spar op mod 1-2% i årlige gebyrer.
- Spredning: Du ejer 1000+ aktier med ét klik.
- Nemt: Du behøver ikke læse regnskaber.
Ulemper
- Lagerbeskatning: Skat skal betales løbende.
- Kedeligt: Du slår aldrig markedet (du er markedet).
- Kurtage: Du betaler kurtage ved hver handel (modsat månedsopsparing).
Hvis du er i tvivl om skattereglerne for ETF’er vs. enkelte aktier, så læs vores guide om aktieskat.
Kilder
- Skattestyrelsen: Positivlisten over aktiebaserede investeringsselskaber.
- BlackRock (iShares): Hvad er en ETF?.