Hvad er ROE? Forstå egenkapitalforrentning

Senest opdateret af / 3. december 2025

Hvis du sætter 100 kroner i banken, får du (måske) 2% i rente. Hvis du investerer 100 kroner i en virksomhed som aktionær, hvad får du så? Det svar giver ROE dig. Men pas på – et højt tal er ikke altid godt.

ROE står for Return on Equity. På dansk kalder vi det egenkapitalforrentning.

Mens nøgletal som ROIC ser på hele virksomhedens effektivitet, ser ROE kun på verden fra din synsvinkel som aktieejer. Det fortæller dig, hvor dygtig ledelsen er til at skabe overskud for de penge, ejerne har skudt i firmaet.

Er du ny på aktiemarkedet? Så start evt. med vores store guide til aktier for begyndere for at få styr på grundbegreberne.

Hvorfor er ROE vigtigt?

ROE er aktionærens “rentetilskrivning”. Hvis en virksomhed har en ROE på 15%, betyder det groft sagt, at for hver krone af egenkapitalen, skabes der 15 øre i overskud.

Dette overskud kan virksomheden gøre to ting med:

  1. Udbetale det til dig (Udbytte).
  2. Geninvestere det i virksomheden for at skabe vækst (Compound interest).
ROE: Hvad får ejerne? Egenkapital Dine penge i virksomheden ROE Nettoresultat Overskuddet

Figur 1: ROE viser, hvor effektivt dine investerede penge genererer nyt overskud.

ROE Formel – Sådan regner du den

Formlen er simpel. Du skal bruge to tal fra årsregnskabet: Årets resultat (efter skat) og den gennemsnitlige egenkapital.

ROE = Nettoresultat / Egenkapital

Eksempel:
Hvis Vestas har en egenkapital på 100 mio. kr. og laver et overskud på 10 mio. kr., er ROE 10%.

Advarsel: Gældsfælden (ROE vs. ROIC)

Her kommer det vigtigste punkt, som mange begyndere overser. Du kan nemlig “snyde” dig til en høj ROE ved at låne penge.

Forestil dig to virksomheder, der er præcis lige effektive til at drive forretning:

  • Virksomhed A bruger kun sine egne penge. Deres ROE er 10%.
  • Virksomhed B låner masser af penge i banken. Fordi de bruger færre af “deres egne penge” (lavere nævner i formlen), stiger deres ROE til 20%, selvom de ikke er dygtigere til at sælge varer.

Dette kaldes “Financial Leverage”. Det er fedt i gode tider, men livsfarligt i dårlige tider.

Pas på gælden! Samme drift, forskellig ROE Virksomhed A (Ingen gæld) Stor Egenkapital ROE = 10% Virksomhed B (Masser af gæld) GÆLD Lille EK ROE = 30% ⚠️ Driften er ens (ROIC er ens), men B ser “bedre” ud pga. risiko.

Figur 2: Gæld pumper ROE op, men øger risikoen for konkurs.

Derfor skal du altid tjekke ROIC også. Hvis ROE er meget højere end ROIC, betyder det typisk, at virksomheden har meget gæld. Det øger din risiko.

Hvad er en god ROE?

En god ROE afhænger af branchen, men her er nogle tommelfingerregler for det danske marked:

  • Under 5-7%: Dårligt. Det er lavere end det afkast, du typisk kan forvente på markedet (se WACC).
  • 10-15%: Gennemsnitligt/Godt. Mange stabile C25-selskaber ligger her.
  • Over 20%: Fremragende. Selskaber som Novo Nordisk og DSV har historisk leveret meget høj ROE.

DuPont-modellen (For nørderne)

Hvis du vil vide hvorfor ROE stiger eller falder, bruger professionelle investorer “DuPont-analysen”. Den splitter ROE op i tre motorer:

  1. Overskudsgrad: Tjener de flere penge pr. solgt vare?
  2. Aktivernes omsætningshastighed: Sælger de varerne hurtigere?
  3. Gearing: Har de lånt flere penge?

Hvis ROE stiger, kun fordi gælden stiger (punkt 3), bør du være bekymret.

Ofte stillede spørgsmål

Er høj ROE altid købsanbefaling?

Nej. En ekstremt høj ROE (f.eks. 100%) kan betyde, at virksomheden næsten ingen egenkapital har tilbage, fordi de har tabt penge tidligere år. Tjek altid årsagen.
Hvad er forskellen på ROE og ROA?

ROE ser på egenkapitalen (ejernes penge). ROA ser på aktiverne (alle værdier i firmaet). ROA er typisk lavere end ROE.

Kilder og henvisninger

Scroll to Top