Hvorfor koster en liter mælk mere i dag end for 10 år siden? Og hvorfor er det en katastrofe at have alle sine penge stående kontant i banken? Svaret er inflation. Det er kraften, der langsomt men sikkert æder værdien af dine penge.
Kort fortalt: Inflation
Inflation er en generel stigning i priserne på varer og tjenesteydelser over tid. Når priserne stiger, kan du købe mindre for den samme mængde penge. Din købekraft falder. I Danmark måles inflationen typisk via Forbrugerprisindekset (CPI), som følger prisen på en “indkøbskurv” af gennemsnitlige varer.
Mange tror, at risiko er at investere i aktier. Men den største risiko er ofte ikke at investere.
Hvis inflationen er 3% om året, bliver dine kontanter 3% mindre værd hvert eneste år. Over 20 år er halvdelen af din købekraft forsvundet ud i den blå luft. Aktier er historisk set det bedste værn mod denne udhuling.
Det vigtigste regnestykke: Realafkast
Når du ser på dit afkast i slutningen af året, snyder du dig selv, hvis du kun kigger på tallet på skærmen (Det nominelle afkast).
Du skal kende dit Realafkast. Det er det, du rent faktisk kan købe for pengene.
Realafkast = Aktieafkast – Inflation – Skat
Eksempel: Det “gode” år i banken
- Du får 4% i rente i banken.
- Inflationen er 3%.
- Skatten er ca. 30%.
Regnestykke: 4% (rente) – 1,2% (skat) – 3% (inflation) = -0,2%.
Selvom du fik renter, er du reelt blevet fattigere. Det er derfor, du er nødt til at jagte højere afkast gennem renters rente på aktiemarkedet.
Hvilke aktier vinder under inflation?
Ikke alle virksomheder kan tåle, at priserne stiger. Når råvarer, strøm og lønninger bliver dyrere, går det ud over overskuddet (se overskudsgraden).
Som investor skal du lede efter virksomheder med Pricing Power (Pris-magt).
| Vinderne (Pricing Power) ✅ | Taberne (Prisfølsomme) ❌ |
|---|---|
| Medicinal (Novo Nordisk): Folk skal bruge medicin, uanset prisen. | Flyselskaber: Dyrt brændstof dræber marginen, og folk flyver mindre. |
| Luksusvarer (Hermès): Rige kunder er ligeglade med prisstigninger. | Detailhandel: Når mælken bliver dyr, sparer folk på tøjet. |
| Forsyning (Ørsted): Vi skal bruge strøm og varme. | Vækstaktier (Tech): Høj inflation giver høje renter, hvilket skader dyre vækstselskaber (se WACC). |
Hvad styrer inflationen?
Inflation opstår typisk af to grunde:
- Efterspørgsel: Folk har mange penge og vil købe varer, der er mangel på (f.eks. efter Corona).
- Omkostninger: Prisen på energi eller råvarer stiger (f.eks. oliekrise).
Centralbankerne (som ECB i Europa og Fed i USA) har ét hovedvåben mod inflation: Renten. Når de hæver renten, bliver det dyrere at låne penge til huse og forbrug. Det dæmper økonomien og får priserne til at falde til ro. Men det får ofte også aktiemarkedet til at falde (et Bear Market).
Figur 2: Kontanter er ikke “sikre”. De bløder værdi hvert eneste år.
Konklusion
Inflation er grunden til, at du ikke må have dine penge under madrassen. Det er en garanteret måde at tabe værdi på.
Din portefølje skal som minimum slå inflationen (ca. 2-3% om året) bare for at bevare sin værdi. Det klarer et bredt aktieindeks (som S&P 500 eller C25) historisk set fint over tid.
Kilder
- Danmarks Statistik: Forbrugerprisindekset (Data).
- Nationalbanken: Hvad er inflation?.